Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
578
SVA M P E FAMI LIERNE.
talrige Grene og enkelte Træer gik ud, som del synes paa Grund af
dette Angreb. — D. radiciperda Thiim. har jeg ogsaa hos os set
optræde paa Rødderne af et udgaaet Pæretræ, hvilket synes at be-
styrke Formeningen om, at den er parasitisk.
Hendersonia karakteriseres ved at have lange, brunlige, lier-
rummede Knopceller. H. Pyricola Sacc. foraarsager kantede,
hvidgraa Pletter paa Pæreblade; undertiden er alle Blade paa samme
Træ saaledes plettede.
C ry ptos ti c tis har ogsaa forlængede, brune, flerrummede
Knopceller, men de er i Spidsen forsynede med et traadformet Ved-
hæng. C. caudata (Preuss) paa Stamme og Grene af baade dyr-
kede og vildtvoksende Roser. De brune Pyknider er talrigt og tæt
samlede paa affarvede, indfaldne, indtil et Par Ctm. lange Pletter
paa Barken; Knopcellerne er firrummede, brune, ved Grund og Spids
lysere. Grenene gaar ud ovenfor de angrebne Steder, der tilsidst
viser sig som kræftagtige Saar. En Nedskæring og Opbrænden af
de syge Grene maa tilraades.
Leptothyrium Pi ni (Corda) er meget almindelig paa hen-
sygnende Naale af forskellige Naaletræer, og i mange Tilfælde kan
ingen anden Aarsag til Sygeligheden spores, end denne Svamp; den
bestaar af overmaade smaa, netop for blotte Øje synlige, sorte
Pyknider, som er halvkugleformede eller skjoldformede og indeholder
forholdsvis store, ægformede, farveløse Knopceller; Væggen af Pyk-
niderne har en regelmæssig parenkymatisk Bygning. Den er meget
hyppig paa Naale af Rødgran og Hvidgran, endog paa Kimplanter;
paa Ædelgran bedækker den de hvide Striber paa Naalenes Under-
side som et sort Støvlag. Jeg har ogsaa set den paa Abies Nord-
manniana, Picea Morinda og Bjærg fyr.
b. Frie Knopcelleformer. Hyphomycetes.
Hertil henføres alle saadanne ufuldstændig kendte Svampe,
hvis Knopceller ikke er indesluttede i lukkede Beholdere, men
som enten udvikles af et skaal- eller skiveformet Stroma eller
al ganske frit stillede Frugthyfer. De kan henføres til 4, dog
ikke skarpt adskilte Grupper.
aa. Melanconieae.
Denne Gruppe danner en Overgang fra Pyknideformer til frie
Knopcelleformer, idet Stromaet, især naar det er skaalformet og
paa den hule Side bærer Knopcellerne, faar Udseende af halvt
aabne Pyknider. Stromaet udvikles under Værtplantens Overhud
eller Læderhud, hvilken først gennembrydes ved Modenheden.