Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

48 FROSTSKADE. 1886, 28.—29. Maj 1888, Begyndelsen af Juni 1891x), Natten 8.—9. Juni 1897 (især i Jylland). Mellem 19. og 26. Maj 1899 var der næsten over hele Landet Nattefrost, hvorved skete megen Skade paa de allerede udviklede Skud, især i Natten 22.—23. Maj. I samme Aar var der allerede langt tidligere, nemlig i Slutningen af Marts, sket betydelig Skade, især i Haverne, af den kortvarige, men forholdsvis strenge Eftervinter, der virkede paa samme Maade som den ellers senere indtrædende Foraars- frost, idet Knopperne, paa Grund af den usædvanlig milde Vinter, allerede var saa vandfyldte og svulmende, især paa mange Havebuske og Havetræer, at de lor en stor Del blev ødelagte, saasom hos Vinstok i det fri. Roser og mange Pryd- træer. Selv hele Skud blev dræbte, f. Eks. hos Hassel, og Blomsterne blev ødelagte, saa at der ingen Nødder blev, og hos Valnødtræerne dræbtes alle de ydre, meterlange Grene, som stod nøgne hele den følgende Sommer. Hvad der vistnok har bidraget meget til den Frostskade, saa mange Grene led ved denne Eftervinter, var den Omstændighed, at Sommerskuddene fra det foregaaende Aar vedblev at vokse saa længe i det milde Efteraar, at de ikke blev modne. Endnu i Juli—August2) kan man i Jylland have Frost- nætter, som har vist sig farlige for Ege- og Askekulturer, som ikke har været overskyggede. Saadanne Frostpletter eller Frosthuller, hvor de unge Bevoksninger især er udsatte for Frostskade, findes navnlig hvor de støde op til større vaade Mosedrag mod Øst eller Syd, da den pludselige Overgang fra J) Fra et Besøg i Sorø Skove straks efter denne Frost skal anføres følgende Iagttagelser: Overalt hvor de unge Bevoksninger stod frit, uden noget Dække af ældre Træer, havde baade Lovtræer og Naaletræer lutter brune, visne Skud, saaledes især Bevoksninger af Bøg af indtil en Meters Højde, navnlig i alle Lavninger; Asken saa endnu værre ud, idet Løvet var næsten sort og slapt nedhængende; det samme var Tilfældet flere Steder med Eg. Af Naaletræer havde unge Ædelgraner, i noget ringere Grad Rødgran, brune, visne Skud; Lærkens Naale blev først blaalige, senere røde. Selv Røn og Skovpil havde lidt meget, ja endog Græsser, især Hundegræs, var svedne og Bregner mange Steder helt sorte: Hos de lidt hojere Træer var det kun Skuddene paa de lavere Grene der var visnede, saa at der ragede en grøn Top op over dem. Det er dog sjælden, at hele Træer gaar ud af denne Grund, om end Træernes svækkes og Aarringen bliver tynd; en Maanedstid derefter var næsten ethvert Spor udslettet og Bevoksningerne stod grønne ved Hjælp af nye Skud, dels af Reserveknopper, dels af de til det følgende Aar bestemte Knopper. 2) I Natten 21.—22. Juli 1884 sank Temperaturen i Midt-Jylland til -j- 3°, og i nogle Skovdistrikter blev omtr. 80 pCt. af unge Bøgeplanter dræbte (Tidsskr. f. Skovbrug, 8. Bd., S. 234).