Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

VARMEFORHOLD. 47 som skyldes Frost og som sædvanlig begynder ved Grunden af en af sildig Foraarsfrost dræbt ung Gren. Der begynder da at danne sig en Svulst af Kallus om den døde Kvist, som ofte flere Aar i Træk bryder op af samme Aarsag, nemlig sildig Foraarsfrost, hvorved kan opstaa store Frostknuder (Fig. 14) og Kræftsaar, der kan naa helt ind gennem Veddet til Marven, og tilsidst kan Kallusdannelsen, der længe kun efterlader en mindre Aabning til Saaret, under gunstige Forhold helt lukke over Saaret. Hos Frugttræer, Bøg og Birk findes ofte Frost- kræft, hos sidstnævnte især hvor den dyrkes i Mosedrag. Af ældre Beretninger her fra Landet om Foraarsfrostens skadelige Virk- ning paa Trævæksten maa særlig fremhæves de omfattende og omhyggelige Iagttagelser, som blev anstillede af Forst-Inspektor Schæffer1) i Nord-Sjælland i de tre første Aar af det 19de Aarhundrede, da der netop hvert Foraar og Sommer indfandt sig Nattefrost, som gjorde særdeles stor Skade, saaledes i Aaret 1800 straks efter de unge Egeplanters Løvspring, i Slutningen af Juni 1801 og anden Gang i samme Aar henimod Midten af August, der ødelagde de nye Skud paa Rodgran, Eg og Æl, af hvilken sidste næsten alle de unge, 2—3 Aar gamle Planter blev dræbte; og endelig den 13. Maj 1802, da Kulden kulminerede efter længere Tids svagere Frost og »bragte Ulykken over saavel Træer som unge Planter til det højeste, og fuldkommen ødelagde alt det grønnende paa Træerne, som fra foregaaende ulykkelige Vejrligt endnu var bleven frelst, og nu maatte de ældre, allerede temmelig voksne, ellers ikke kælne Træplanter blandt fremmede Arter, for saa vidt de den Tid begyndte at bryde, bukke under, lientørres lige til Roden og do.« Særlig maa frem- hæves den Iagttagelse, Schæffer gjorde i hvert af disse tre Aar, at Nattefrosten paa meget iøjnefaldende Maade virkede skadeligst for Plantevæksten paa de Steder i Planteskolen, der var udsatte for den tidlige Morgensol, samt paa Steder, hvor der var saadant Læ, at Vinden ikke betids nok kunde borttørre Frosten paa Planterne, førend Solen faldt paa dem. Paa saadanne Steder ødelagdes de unge Skud af Ahorn, Ask, Eg, Æl, Hestekastanie og Lærk, saa at Lov, Naale og de spæde Skud allerede Kl. 8 om Formiddagen hængte ganske slattede og blev Dagen derpaa mørkebrune, ligesom en Ild kunde være gaaet over samme. Derimod blev Træerne, saavel indenlandske som fremmede Arter, ubeskadigede af Frosten paa Steder, hvor Solen ikke kom til at skinne for højere op ad Formiddagen, og hvor tillige Vinden kunde faa Adgang til at bortblæse og tørre Rimfrosten fra Planterne, førend Solen faldt paa dem. Som Eksempler paa større Skade foraarsaget af Nattefrost kort efter Løvspring, d. v. s. i Slutningen af Maj og Begyndelsen af Juni, kan anføres Natten 18.—19. Maj2) 1880, 31. Maj—1. Juni ’) Det kgl. danske Landhusholdnings-Selskabs Skrifter. 7. Del, 1804, S. 257 o. fig.: »Bemærkninger over Vejrliget og dets Virkninger paa Trævegeta- tionen ved Hirschholm i Sjælland i Aarene 1800, 1801 og 1802«. 2) Om den betydelige Skade denne Nattefrost anrettede overalt paa vore Marker, i Haver og Skove, undtagen langs Kysterne, findes udførlige Be- retninger i Tidsskr. f. Landøkonomi, 4. Række, 14. Bd. S. 498—523, og i Tidsskr. f. Skovbrug, Bd. 5, S. 311 og 313—15.