Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

4(5 VARMEFORHOLD. Fig. 14. Frostknuder paa en Æblegren (Pijrus Malus). Forsthaven i Charlottenlund. hvidlige, senere brune henvisnende Skud (Fig. 13). Saasnart man nær- mer sig de omgivende ældre Træer med overludende Grene eller frit- staaende Overstandere, bliver Ska- den mindre eller ingen. Tæt Græs- vækst omkring de unge Træer be- fordrer i høj Grad Frostens Virkning, idet Græsset ved sin stærke Fordamp- ning og Varmeudstraaling bringer Temperaturen ned flere Grader under Luftens Varme højere oppe, hvorfor Træerne i over Mandshøjde sjældnere lider afNattefrosten1). OgsaaTilstrøm- ning af kold Luft fra Højdedrag ned i Lavninger kan foraarsage stærk Af- køling her, hvorimod Blæst hindrer Nattefrost om Foraar og Sommer ved hurtig at blande Luftlagene. Træer- nes Reproduktionsevne har stor Be- tydning med Hensyn til at overvinde den skadelige Virkning, Nattefrosten har udøvet paa Knopperne og Skud- dene; Naaletræer har i Almindelighed mindre Evne hertil end Løvtræerne. Ogsaa i Planteskoler gør Foraars- frosten ofte stor Skade; undertiden dræbes Halvdelen af de udpriklede Bøge heraf2). Frost kræft. Det meste af, hvad man hos Træerne kalder »Kræft«, skyldes Svampeangreb; men der er dog ogsaa lignende Fremtoninger, ’) I Maj 1900 var Bøgene mange Steder i sjællandske Skove svedne af Frost til en Højde af 4 Meter. 2) Om de mærkelige dobbelte Aarringe eller »Frostringe«, som kan dannes hos for- skellige Naaletræer som Følge af sildig Foraars-Nattefrost, findes interessante Meddelelser af Bob. Hartig i ForstL- naturwiss. Zeitschrift, IV Jabrg., S. 1 Omtr. 1/2. (1895).