Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

588 S VAM PEF AM ILIE R NE. og herfra ved Løvspringet trænge ind i de unge Blade. Hvor Jordbunden har været dybt behandlet og Træerne ikke staar for tæt, viser Sygdommen sig mildere. Af Kemikalier har Bordeauxvædske og især Celestevand vist sig virksomme mod denne Sygdom. Foruden paa Pæretræer optræder denne Svamp ogsaa paa Mispel og paa Cotoneaster (Bornholm). Pestalozzia. De mørke, smaa og uanselige Frugtskiver, der bærer Knop- cellerne, udvikles under Overhuden, som løftes og sprænges. Fig. 247. Pestalozzia Hartigii Tab. a. En Bøgekimplante dræbt af Svam- pen, som viser sig ved *; 1/2 nat. Størr., b. To Knopceller, 500 (1. forst. Knopcellerne er aflange eller ten- formede med flere, hyppigst tre Skillevægge; de midterste Rum er brune, de yderste er farveløse; det øverste er bevæbnet med 1—3 børsteformede Vedhæng. Flere hertil hørende Snyltere er skade- lige for Kultur- og Nytteplanter. Pestalozzia Hartigii Tub. Den anretter især Skade i Planteskoler paa 1—3aarige Plan- ter, baade Løv- og Naaletræer. Der viser sig en Indsnøring af den spæde Stamme tæt ovenfor Jorden, hvor Barken udtørrer, medens Stammen sædvanlig svulmer noget op paa et Stykke ovenover Ind- snøringen, ofte forsynet med Længdesprækker i Barken. Løvet gulner og hele Planten gaar snart ud. Paa det tynde Parti viser sig meget smaa, mørke Punkter, som bærer de ovenfor beskrevne, ejen- dommeligt byggede Knopceller. Den er først opdaget i Tyskland paa 1—3aarige Rødgraner og Ædel- graner, og paa disse er den ogsaa funden her i Landel, navnlig i større Mængde el Par Steder i Planteskoler paa Rødgran; ogsaa