Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

594 SVAMPEFAMILIERNE. visse Aar anrettet betydelig Skade paa vore Kløvermarker, hvor den angriber baade Rødkløver, Hvidkløver, Alsikekløver, Sneglebælg, Lucerne og Serradela. Planterne bliver slappe, faar affarvede, hængende Blade og gaar tilsidst ud. Efterat Hoved- roden er dræbt, kæmper Planten undertiden en Tidlang for Livet ved fra den nederste Del af Stængelen og liggende Grene at udsende Birødder, men ogsaa disse bliver sædvanlig kort efter angrebne og dræbte af Svampen. Ved de i alle Retninger i Jordbunden udsendte Knipper af Hyfer smittes Naboplanterne, hvorved der opstaar syge og døde Pletter af Kløverplanter i Marken. Myceliet holder sig levende i Jorden Vinteren over og fortsætter sin Vækst det følgende Aar, hvorved den især bliver skadelig i fleraarige Kløvermarker og mangeaarige Lucerne- marker. Men ogsaa de saakaldte Rodfrugter: Foder- og Sukker- beder, Kaalroer og Gulerødder, angribes ofte af denne Svamp, saa al hele Overfladen af den underjordiske Del bedækkes af den rødviolette Filt, og hele det ydre Parti af Roernes Cellevæv farves brunt; jeg har set Eksempler paa, at Halvdelen af de avlede Gulerødder var ødelagte af Svampen paa Jord, hvor der flere Aar i Træk var dyrket Gulerødder. Ogsaa de underjordiske Stængeldele af Kartoffelplanten, Asparges, Skalotløg og forskellige vildtvoksende Planter træffes, om end sjældnere, angrebne heraf. Endelig har jeg ogsaa i Planteskoler fundet et meget lignende Filtlag af rødlig Farve paa mange forskellige unge, hensygnende Løv- og Naaletræer; m^n det er dog usikkert om den paa disse fundne Filt hører herhen eller maaske snarere til en Rosellinia. Hvad Forebyggelses mi dier angaar kan for det første bemærkes, at man maa undgaa at dyrke saadanne Rodfrugter, som overhovedet angribes af denne Svamp, flere Aar i Træk paa samme Jord, i alt Fald paa saadanne Marker, hvor Syg- dommen har begyndt at lage fat. Det viser sig ogsaa, at Svam- pen især optræder paa vaad, stærkt bindende og udrænet Jord, eller hvor der er anvendt frisk Staldgødning eller Roefrøet er saaet sent. Ved Nedkuling af »Roerne« bør man omhyggelig vrage de angrebne, da Svampen vokser videre og breder sig i de lune Opbevaringsrum. I de mangeaarige Lucernemarker i Frankrig har man begrænset de angrebne Pletter ved i Tide at omgive dem med en Stikgrøft, omgrave Pletterne og tilsaaet dem med Græsfrø. Ved vore kortvarige Kløvermarker vilde en saadan Ringgrøft næppe være hensigtsmæssig, men det vil dog være rigtigt at omgrave de syge Kløverpletter og saa Græsfrø i dem.