Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

MELANCONIEAE. 595 al Formeringsorganer. Herfra Fig. 252. Rhizoctonia Solani Kiihn. En Kartoffel med en Del mørke Skurvpletter. Kartoflens Rodfiltsvamp. Rhizoctonia Solani Kiihn. Den danner ofte talrige, smaa, 2 — 5 mm. brede, mørkebrune Skorper paa Huden af Kartoffelknolde. Disse Skorper bestaar helt og holdent af en kompakt Masse af rødbrune, tykke og korlleddede Hyfer, uden Spor udsendes meget korte, blegere Hyfer, som dog ikke naar dybere end i Korklaget, saa al de sor taglige Skorper let kan afskrabes. Skaden be- staar væsentlig kun i at Kar- toflerne, paa Grund af deres skurvede Udseende, taber deres Værdi som Spisekar- tofler, hvorimod de meget vel kan anvendes til Fabrikation af Stivelse og andre industrielle Øjemed. En Sygdom somi Jyl- land kaldes » Kalv i Kartofler«]) bestaar i en Samvirken af Smælderlarver og den her omhandlede Svamp, der ellers holder sig overfladisk, men som benytter de af Larverne frembragte Huller til at van- dre ind i Knoldene, og idel de fylder Hullerne med det brune Mycel, ofte indtil Midten af Knoldene, dannes de sorte, sklerotieagtige Legemer, der giver Anledning til Navnet. Turnipsens Rodfiltsvamp. Rhizoctonia fusca Rostr. Denne hidtil kun lidet kendte Svamp optræder især paa Turnipsroer* 2), men jeg har dog ogsaa faaet meddelt Prøver af Barresroer, Kaalroer og Gulerødder, som var befængt med en Svamp, der ikke var til at adskille fra den oprindelige paa Turnips fundne. Den danner brune, hvælvede, filtede Puder x) Meddelelse om denne Sygdom og Prøver af de angrebne Kartofler modtog jeg i 1898 fra Jægermester Krabbe, Hald. 2) De første Prøver af saaledes angrebne Turnips modtog jeg i 1892 fra Lærer R. Teglbjærg, Hørsholmegnen, og jeg beskrev Svampen i »Syg- domme hos Landbrugsplanter«, 1893, S. 125. 38*