Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

MELANCONIEAE. 597 (Lib.) danner paa Oversiden af de friskgrønne Blade af Acer Pseu- doplatanus talrige, smaa, begsorte Pletter; Knopcellerne træder frem som rødlige, slimede Ranker. — P. Oxyacanthae (K. et S.) viser sig som større, uregelmæssige, gule Pletter paa Bladene af Hvid- tjørn; paa Undersiden af Pletterne ses de vorteformede Beholdere med de store Knopceller, som er forsynede med indtil 7 Skillevægge. Toxosporiumabietinum Vuill.x) danner smaa, linseformede, sorte Skiver paa brune Naale af Ædelgran, bærende de meget ejen- dommeligt formede Knopceller; de har nemlig Form af et stærkt krummet Aag, bestaaende af 6 Led, hvoraf de to midterste og største er brune, de ydre er farveløse* 2). Coryneum Beyerinckii Oudem. angriber Grene af Træer, som hører til Stenfrugtfamilien, hos os bemærket paa Fersken- og Kirsebærgrene, især paa de endnu tildels grønne Aarsskud, der som Følge heraf bærer visne Blomster og kun halvt udviklede Blade. Der viser sig paa Skuddene, især ved Grunden af Knopperne, en gulbrun rund Plet, som kan naa rundt om hele Grenen og begræn- ses af en mørk rødbrun Rand. I disse Pletter ses talrige, smaa, sorte Puder af Knopceller, som er forholdsvis store, brune, puppe- formede, firrummede. Den foraarsager Gummiflod, hvad der dog langt hyppigere foraarsages af Monilia. En snarest mulig Nedskæ- ring af de angrebne Grene anbefales. Cryptosporium 1 ep tost ro miforme Kiihn danner talrige, tætsiddende, smaa, lancetformede, sorte Pletter paa Stængelen af Gul Lupin; hver af de sorte Pletter er et Stroma, der indeholder liere. Huler med stavformede Knopceller. Det er en ægte Snylter, ’) Det er aabenbart den samme Svamp, som jeg har beskrevet under Navn af Coryneum bicorne i Bot. Tidsskr. Bd. 22, p. 271 (1899), uden at kende det tre Aar tidligere af Vuillemin publicerede Navn i Buil. Soc. Myc. de France. 2) Denne Svamps Forhold til de dræbte Naale trænger til nøjere Under- søgelse. I Regelen ledsages den af en Kærnesvamp, som hidtil ikke vides at være beskreven og som jeg har kaldt S p haer ella Ab i e tis. Den har valseformede, 50 Mikrom, lange og 10 Mikrom. tykke Sporesække med tæt sammenpakkede, torummede Sporer, som er ægformet-aflange, 13—16 Mikrom, lange og 5—6 Mikrom, tykke, det øverste Rum størst og med stærk Indsnøring mellem Rummene. Muligvis er Toxosporium en hertil hørende Knopcelleform. Det ser ofte ud som om Skuddene med de brune Naale havde lidt af Frost og at Svampen optraadte som Raad- svamp; men man finder ofte Skud med levende og dræbte, med Svampen besatte Naale, blandede mellem hverandre, hvor Skuddene aabenbart ikke var dræbte af Frost. Jeg har i de senere Aar bemærket dette An- greb paa 10 —20aarige Ædelgraner flere Steder baade i Fyn og paa Sjæl- land, ligesom jeg ogsaa har faaet Meddelelser fra Skovrider O. Bloch om et saadant Angreb i Store Hareskov.