Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
598
SVAMP EFAMILIERNE.
som med sine Spirehyler trænger ind i den levende Lupin, breder
sig i alle dens Dele og fortsætter Væksten i den dræbte Plante.
Den kan optræde ret ødelæggende, saa at undertiden Halvdelen af
Planterne dræbes før eller under Blomstringen1).
bh. Tuber culariaceae.
Stromaet, der bærer Knopcellerne, er fra Begyndelsen frit
stillet paa Overfladen af Plantedelene, sædvanlig af voxagtig
eller noget slimet Beskaffenhed. Gruppen har faaet Navn af
Slægten Tubercularia, hvoraf den vigtigste dog er paavist at
være en Knopcelleform af Nectria og derfor behandlet under
denne. De fleste er Raadsvampe, men enkelte optræder ogsaa
parasitisk, dog ikke af større Betydning for dyrkede Planter.
Slimskimm el. Fusari um.
Dens vigtigste Kendetegn er, at Knopcellerne er tenformede,
ofte seglkrummede, sædvanlig forsynede med flere dier færre
Skillevægge. Det slimede eller paa et vist Udviklingstrin uldede
Lag er i Begyndelsen farveløst, men antager snart en gul,
orange eller højrød Farve.
F 11 sari u ni a n r a n t i a c u ni (Link), Melonski in ni c 1, angriber
baade Stængel, Blade og Frugter af Melonplanten i Form af gul-
c’r^ig’e cllci blegrøde, slimede, vortede og rynkede Lag', som paa
Bladene følger de store Ribber, paa hvis Underside de især træder
frem; Knopcellerne er maaneformet krummede, i begge Ender til-
spidsede. Jo tidligere Svampen indfinder sig, des større Skade gør
den. Overbrusning i Tide med Bordeauxvædske anbefales.
Fusa ri n ni S o la ni (Mart.) danner hvide, uregelmæssige, uldede
Puder paa Kartoffelknolde, i hvis Indre de farveløse, tynde, leddede
Hyfer breder sig baade imellem og indeni Cellerne og foraarsager
en Brunfarvning og Forraadnelse; Knopcellerne er aflang-tenformede,
lidt krummede, sædvanlig med tre Skillevægge. Den har tidligere
kun været anset for en Ledsager af de af andre Svampe foraarsagede
Sygdomme, men i Følge de af Wehmer2) anstillede Forsøg kan
Svampen trænge ind i den sunde Knold gennem et lille Saar, og
De tørste Meddelelser om denne Svamps Optræden her i Landet modtog
jeg i 1892 fra Lyngby af K. Hansen.
2) Centralbl. f. Bakteriologi, Parasitenkunde u. Infektionskrankh. III Bd
S. 727 (1897).