Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
598 SVAMP EFAMILIERNE. som med sine Spirehyler trænger ind i den levende Lupin, breder sig i alle dens Dele og fortsætter Væksten i den dræbte Plante. Den kan optræde ret ødelæggende, saa at undertiden Halvdelen af Planterne dræbes før eller under Blomstringen1). bh. Tuber culariaceae. Stromaet, der bærer Knopcellerne, er fra Begyndelsen frit stillet paa Overfladen af Plantedelene, sædvanlig af voxagtig eller noget slimet Beskaffenhed. Gruppen har faaet Navn af Slægten Tubercularia, hvoraf den vigtigste dog er paavist at være en Knopcelleform af Nectria og derfor behandlet under denne. De fleste er Raadsvampe, men enkelte optræder ogsaa parasitisk, dog ikke af større Betydning for dyrkede Planter. Slimskimm el. Fusari um. Dens vigtigste Kendetegn er, at Knopcellerne er tenformede, ofte seglkrummede, sædvanlig forsynede med flere dier færre Skillevægge. Det slimede eller paa et vist Udviklingstrin uldede Lag er i Begyndelsen farveløst, men antager snart en gul, orange eller højrød Farve. F 11 sari u ni a n r a n t i a c u ni (Link), Melonski in ni c 1, angriber baade Stængel, Blade og Frugter af Melonplanten i Form af gul- c’r^ig’e cllci blegrøde, slimede, vortede og rynkede Lag', som paa Bladene følger de store Ribber, paa hvis Underside de især træder frem; Knopcellerne er maaneformet krummede, i begge Ender til- spidsede. Jo tidligere Svampen indfinder sig, des større Skade gør den. Overbrusning i Tide med Bordeauxvædske anbefales. Fusa ri n ni S o la ni (Mart.) danner hvide, uregelmæssige, uldede Puder paa Kartoffelknolde, i hvis Indre de farveløse, tynde, leddede Hyfer breder sig baade imellem og indeni Cellerne og foraarsager en Brunfarvning og Forraadnelse; Knopcellerne er aflang-tenformede, lidt krummede, sædvanlig med tre Skillevægge. Den har tidligere kun været anset for en Ledsager af de af andre Svampe foraarsagede Sygdomme, men i Følge de af Wehmer2) anstillede Forsøg kan Svampen trænge ind i den sunde Knold gennem et lille Saar, og De tørste Meddelelser om denne Svamps Optræden her i Landet modtog jeg i 1892 fra Lyngby af K. Hansen. 2) Centralbl. f. Bakteriologi, Parasitenkunde u. Infektionskrankh. III Bd S. 727 (1897).