DEMATIEAE.
609
De angrebne Bygplanter
bliver stærkt hemmede i deres
Længdevækst, naar sjælden til
Skridning, og da kun med
golde Aks (Fig. 256), visner
lidlig og bliver overhovedet
fuldstændig værdiløse. Plan-
terne er endvidere let kende-
lige ved al alle Bladene bliver
ejendommeligt hvidligt eller
gulagtigt stribede paa langs,
saa at de minde om det i
Haverne dyrkede »Baandgræs«,
dog med mindre skarpt frem-
trædende Striber. Disse Læng-
destriber bliver snart begræn-
sede af brune Rande og Stri-
berne bliver mere uregelmæs-
sige. De angrebne Blade bli-
ver meget tilbøjelige til at
spalte og llosse paa langs (Fig.
256). I fugtigt Vejr bedækkes
Bladene med et graaligt Støv-
lag, som bestaar afkorte Frugt-
hyfer, der hver bærer en valse-
formig eller aflang, med indtil
7 Tværvægge forsynet Knop-
celle, der i Begyndelsen er gul,
senere olivenfarvet eller brun.
Disse Knopceller sidder meget
løst og føres snart bort af
Vinden. Vedligeholdelsen af
Svampen Ira Aar til andet sker
sandsynligvis ved at nogle af
disse Knopceller naar til de
iøvrigt sunde Bygaks og be-
vares paa en eller anden Maade
i Bygkornenes Skal til næste
Foraar. Naar den udsaaede
Byg spirer, trænger da en af
de nævnte Knopceller udviklet
Hyfe ind i den unge Kim-
plante og fremkalder Slribe-
E. Rostrup: Plantepatologi.
Fig. 256. Helminthosporium
gramineum Rbh.
Et stribesygt Skud af 2radet Byg med
optrævlet Bladplade og udskredet men
goldt Aks.
39