Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

52 LYSFORHOLD. Det er navnlig i Væksthuse, at der kan være Tale om en for høj Lufttemperatur, saa at Planterne herved skades eller endog dræbes. Forsøg har vist, at en Temperatur af 50—52° C. i 10 å 30 Minutter er dræbende for mange Planter, f. Eks. Tobak, Majs, Græskar, Hamp, Kartofler og selv Mimosa pu- dica1); i Vand taaler de endnu mindre Varme. Lufttørrede Frø kan taale en endnu højere Varmegrad, førend de taber deres Spireevne. Saaledes kan Byg taale en Times Ophedning til 64°, Rug og Hvede til 67°, Ærter til 71° C. før de dræbes; dog svækkes Spireevnen hos enkelte Korn allerede lidt tidligere. Derimod taaler de ikke meget over 50° i opblødt Tilstand2). 2. Lysforhold. a. Lysmangel. Den umiddelbare Virkning af for lidt Lys er en mangelfuld Udvikling af Bladgrønt, og en saa vidt mulig fuldstændig Udelukkelse af Lyset forhindrer i Regelen aldeles, at der dannes Bladgrønt. Den herved fremkaldte Sygelighed hos Planterne kaldes Etiolement; Navnes skyldes Etiolin, et gult Farvestof, som er knyttet til Bladgrøntkornene, medens det grønne, i Alkohol opløselige Klorofyl først opstaar ved Lysets Virkning. Selv temmelig svagt Lys kan fremkalde den grønne Farve, men langsommere end fuldt Dagslys. Som bekendt kan Kulsyre-Assimilationen ikke finde Sted uden Lysets Hjælp, og den kan ikke nøjes med saa lidt Lys, som behøves for at danne Klorofyl. Assimilationen aftager tilligemed Lyset, og Planterne lider altsaa Hunger ved Lysmangel. Da de etiolcrede Skud ikke kan assimilere, vokser de kun ved Hjælp af den i Planten værende Reservenæring, saaledes naar Frø, Knolde, Løg spire i Mørke. De etiolerede Skud udmærker sig ikke alene ved deres blege eller hvide Farve, men ogsaa i andre Henseender. Stængelstykkerne bliver forlængede, ofte til over det dobbelte af den normale Længde; det samme er Tilfældet med Bladstilke og med de lange smalle Blade hos Tretalsplanterne; samtidig bliver disse Organer tyndere eller smallere. Forlængelsen sker væsentlig som Følge af en Strækning af de enkelte Celler. Hos Planter med brede Bladplader opnaar disse næsten ikke større Udvikling end de har i Knoppen og bevarer ofte mere eller mindre af den Foldning, de har i Knoplejet. Selvfølgelig findes i) og 2) Sachs: Experimentalphysiologie, p. 64 o. flg.