Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

LYSMANGEL. 53 alle mulige Overgange i disse Forhold, eftersom det veksler mellem fuldstændig Udelukkelse af Lyset og fuldt Dagslys. End- videre afviger de etiolerede Skud fra de sunde ved, at de bliver slappe, hidrørende fra en ufuldstændigere Udvikling af det me- kaniske Væv; Cellerne bliver længere, men samtidig mere tynd- væggede. Forlængelsen forklares ved, at Lyset virker regulerende, specielt hemmende paa Længdevæksten. — Vel bekendt er An- vendelsen af Etiolement i Havekunsten til Frembringelse af blegede Køkkenurter: Blegselleri, Blegsalat, Strandkaal, Asparges o. s. v. At saa mange Planter trives saa slet i Stuen hidrører blandt andet fra utilstrækkeligt Lys; det samme er Tilfældet, naarman dyrker Køkkenurter under løvrige Træer. Kun faa Planter kan, saaledes som Aspidistra elatior og visse Bregner, trives i enhver Krog i Værelser. Det er ogsaa paa Grund af den ringe Lys- mængde i de korte Dage, at vore Sommerplanter ikke trives i Væksthuse om Vinteren, selv om den passende Temperatur, Fugtighedsforhold o. s. v. er skaffet til Veje. Ukrudtets skadelige Virkning beror til Dels paa den Skygge det kaster. Jo tættere Sæden staar paa Marken, des mere udelukkes Lyset fra de nedre Dele af Straaene, som derved bliver noget etiolerede og derfor svagere, saa at der lettere fremkaldes Lejesæd, ligesom ogsaa den tættere Dækfrugt af samme Grund foraarsager en ringere Udvikling af Kløveren og Græsset under samme. Ved for dyb Udsæd bliver den i Jorden udviklede Stængeldel mer eller min- dre etioleret. Den Virkning, som Lys og Skygge udøver i Skoven,' baade som formgivende og undertrykkende, er vel bekendt1); de nedre Grene paa Træerne undertrykkes af de øvre, de visner og skydes af. Der findes i Blandingsskove en Kamp mellem de forskellige Træarter; de mere lysbelløvende kvæles af de mere skygge- taalende, og saaledes er det gaaet til, at Bøgen har taget Magten fra Egen alle Vegne, hvor Forholdene ikke var for ugunstige for den første2), og at Rødgranen søger at fortrænge Skovfyrren ved Hjælp af den stærkere Skygge den kaster. Efter deres Evne til at taale Skygge kan man ordne vore Skovtræer omtrent saa- ledes: Ædelgran, Bøg, Rødgran, Bjærgfyr, Avnbøg, Ahorn, Lind, Ælm, Ask, Eg, Æl, Birk, Skovfyr, Asp, Lærk, idet de første er de mest skyggetaalende, de sidste de mest lysbelløvende; dog kan mange andre ydre Faktorer gribe forstyrrende ind i denne Rækkefølge. *) Se navnlig Chr. Vaupell’s fortræffelige Skrift: »De danske Skove«. 1863. 2) Chr. Vaupell: Bogens Indvandring i de danske Skove. 1857.