Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
54 NEDSLAG. b. For stærkt Lys, særlig direkte Solskin, kan ogsaa skade Planterne under visse Forhold. Naar Skyggeplanter pludselig udsættes for stærkt Sollys bliver Bladene gule eller brunlige; men det er vanskeligt at afgøre, om det skyldes selve Lysvirk- ningen eller Udtørringen. Ved stærkt direkte Sollys bliver Bladene, f. Eks. hos Naaletræer, blegere, men efter faa Dages Forløb kan de atter antage deres naturlige Farve; det er egent- lig ikke noget patologisk Fænomen og skyldes kun den Om- stændighed, at i intensivt Lys forlader Bladgrøntkornene de med Bladets Overside parallele Cellevægge og samles ved de paa tværs herfor stillede Vægge, hvorved Farven bliver mindre kraftig. 3. Nedslag. a. Regn er som bekendt uundværlig for Plantevæksten, men den kan ogsaa under visse Forhold gøre Skade og volde Ødelæggelse af Planterne. Plaskregn kan ved sin mekaniske Virkning anrette Skade, især for urteagtige Planter, ved at søn- derrive finere byggede Blomster og Blade, ved at nedslaa Sæden paa Marken m. m. Men ikke alene voldsomme Regnskyl, ogsaa længere vedvarende jævn Regn kan gøre Skade for Blomstring og Frøsætning, baade for Kornets, for Frugttræernes og for Skovtræernes Vedkommende dels ved at ødelægge Støvkornene, dels ved at afholde Insekterne fra at besøge Blomsterne. Hos Korn bidrager Regn i Blomstringstiden væsentlig lil at danne »Spring« i Aksene. En langvarig Regn i Høsttiden hemmer ikke alene Høstarbejdet, men gør ogsaa Fortræd ved at bringe mange Korn til at spire i Aksene af den nedslaaede eller op- bundne Sæd, hvad der navnlig gælder om Rugen, hvoraf f. Eks. i den vaade Høst 1891 mange Steder spirede 15—30 pCt.; ende- lig fremkalder det vaade Vejr mange Raadsvampe baade paa Straa og Aks af den paa Marken henstaaende opbundne Sæd, hvad der yderligere forringer Udbyttet. b. Hagel anretter selvfølgelig langt større direkte mekanisk Ødelæggelse paa Vegetationen end Regnskyl, men er sjældnere, har sædvanlig en kort Varighed og en mindre Udbredelse, over forholdsvis smalle, men lange Strækninger, næsten udelukkende om Sommeren og om Dagen. Paa Grund af den mere lokale men betydelige Skade Hagelen foraarsager paa Sæden, er det ogsaa naturligt, at der har dannet sig Hagelskadeforeninger eller