Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

VIND OG STORM. 61 op mellem den sædvanlig omgivende Lyng. De følgende Træer hæver sig efterhaanden højere til Vejrs, men er i deres nedre Del krogede og bugtede paa mangfoldige Maader (Fig. 22 og 23), saa at en Stamme endog kan slaa Knude paa sig selv, alle vridende sig mod Øst. Det er især Skovfyrren, som antager de mest barokke Former, medens Granen kun i ringe Grad ændrer Stammens Retning efter Vinden1); men ogsaa Løvtræer, som Birk og Asp, faar her allehaande vanskabte Former, f. Eks. flere stærkt bugtede Stammer med fælles Rod. Skønt Vinden er en Hovedfaktor ved disse Misdannelser, hjælper Snetrykket Fig. 19. Skovrand mod Vest, formet af Vinden. Fotografi fra Vestkysten af Bornholm. ofte til at forøge dem. Den rent mekaniske Virkning af Blæsten er næppe dens eneste Indflydelse; af stor Betydning ved disse Denne Forskel i Vindens Forhold til Skovfyr og Rodgran er allerede for længst iagttaget, se f. Eks. »Beretning om de danske Landmænds For- samling i Randers 1845«, S. 159, hvor Forstraad Bjørnsen siger: »Flyve- sandsstrækninger ved Hornbæk paa 400 Tel. Ld. blev for omtrent 50 Aar siden besaaet med Fyrrefrø, som i det hele er lykkedes godt; men paa de høje Brinker langs Stranden, udsatte for Nordvestvindens Paavirkning, findes Fyrrerne i flei’e Strækninger nedbøjede af Vindens Magt, liggende langs hen ad Jorden, og her har disse 50aarige Træer næppe opnaaet en Højde af 2 Alen. Af en Hændelse maa der blandt det udsaaede Fyrrefrø have været lidt Granfrø, thi mellem de usle forknyttede Fyr findes flere Rødgrantræer, som have opnaaet en Hojde af 12—1(5 Alen.«