Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

62 VIND OG STORM. Misdannelser er vistnok den stærke Fordampning, der især fremkaldes paa Vindsiden og foraarsager en Udtørring af de her dannede Knopper. Landevejstræer, især Alleer, der gaar i nord—sydlig Retning, hælder ofte mod Øst hos os, især den Række, der staar nærmest mod Øst, fordi disse Træer paa Grund af Grøften mangler Støtte i Roden. Frit staaende Træer kan af en fremherskende Vindretning, især naar de er beskyt- tede mod Vinde fra andre Sider, paavirkes saaledes, at selve Stammens Udvikling foregaar stærkest i denne Vindretning, saa at dens Gennemsnit bliver lidt elliptisk. Vindpi skning for- aarsager dels at Bladene Hænges, dels at Grene og Kviste gnider mod hinanden dels paa samme Træ dels paa Nabotræer, samt Fig. 20. Krogede Skovfyr (Pinus silvesiris) i »den forvitrede Skov« i Tisvilde Hegn, Træerne omtr. 90 Aar. Fotografi. at Sand og Grus mekanisk kvæster Blade og Kviste. Rød- granens Topskud taaler meget lidt af saadan Vindpisk Ira andre Træers Grene, og Askens stive Grene bliver herved meget ge- nerende for Nabotræer. Trækvind i Skovens Udkanter gør Skade ved sin udtørrende Virksomhed, især for Løvtræer; man bør derfor søge at bevare en fuld Grendannelse hos Randtræerne eller i Mangel heraf plante Læbælter af Gran. Stormskade har væsentlig kun Betydning for Plantepato- logien, naar den bestaar i Grenbrud og foraarsager Saar, som tidligere er omtalt. Det er især ældre Træer, der lide af Storm- skade, medens de unge Bevoksninger væsentlig gaar fri. Med Vindfælder forstaaes Træer, som er væltede med Rode og