VIND OG STORM.
63
derved med det samme dræbte, og finder især Sted hos Træer
med flade Rødder, d. v. s. med Rødder, som ligger udbredt i
det øverste Jordlag uden at gaa i Dybden, f. Eks. Rødgraner,
samt hos Træer i meget løs Jord, Sandbund o. dsl. Med Vind-
brud forstaar man, at Stammen knækker enten ved Grunden
eller højere oppe, sædvanlig med meget splintret Brud, og
træfles især hos Træer med skørt Ved eller hul Stamme eller
som staar i fastere Bund og har dybere gaaende Rødder, som
Ædelgran og Skovfyr, hvilken sidste tilmed har største Delen
af sin Krone højere til Vejrs, hvorved dens øverste Del frem-
byder større Angrebsflade for Stormen.
Fig. 21. Parti af »den forvitrede Skov« i Tisvilde Hegn. Fotografi.
Løvtræer er mindre udsatte for Ødelæggelse af Storm end
Naaletræer, navnlig om Vinteren. Løvtræer med Hade Rødder
er selvfølgelig mere udsatte herfor end dem, der har dybtgaa-
ende Rødder; derfor træffes flere Vindfælder af Bøg, Birk og
Asp end af Eg, Æl, Ælm og Ask.
Som Eksempler paa Storme, der har gjort større Skade i
danske Skove, maa fremhæves de, der fandt Sted i Julen 1863,
21. Oktober 1880 og 12. Februar 1894. Angaaende den anden
af disse skal af foreliggende Beretninger1) anføres, at der alene
*) »Om Virkningerne af Stormen den 21. Oktober« af Overforster Eide i
Tidsskr. ,f. Skovbrug, V. Bd., S. 316 (1881).