Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
VIND OG STORM. 63 derved med det samme dræbte, og finder især Sted hos Træer med flade Rødder, d. v. s. med Rødder, som ligger udbredt i det øverste Jordlag uden at gaa i Dybden, f. Eks. Rødgraner, samt hos Træer i meget løs Jord, Sandbund o. dsl. Med Vind- brud forstaar man, at Stammen knækker enten ved Grunden eller højere oppe, sædvanlig med meget splintret Brud, og træfles især hos Træer med skørt Ved eller hul Stamme eller som staar i fastere Bund og har dybere gaaende Rødder, som Ædelgran og Skovfyr, hvilken sidste tilmed har største Delen af sin Krone højere til Vejrs, hvorved dens øverste Del frem- byder større Angrebsflade for Stormen. Fig. 21. Parti af »den forvitrede Skov« i Tisvilde Hegn. Fotografi. Løvtræer er mindre udsatte for Ødelæggelse af Storm end Naaletræer, navnlig om Vinteren. Løvtræer med Hade Rødder er selvfølgelig mere udsatte herfor end dem, der har dybtgaa- ende Rødder; derfor træffes flere Vindfælder af Bøg, Birk og Asp end af Eg, Æl, Ælm og Ask. Som Eksempler paa Storme, der har gjort større Skade i danske Skove, maa fremhæves de, der fandt Sted i Julen 1863, 21. Oktober 1880 og 12. Februar 1894. Angaaende den anden af disse skal af foreliggende Beretninger1) anføres, at der alene *) »Om Virkningerne af Stormen den 21. Oktober« af Overforster Eide i Tidsskr. ,f. Skovbrug, V. Bd., S. 316 (1881).