Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
66 LYNNEDSLAG. Foraarsstorme gøre Skade paa lettere Jorder straks efter Ud- sæden ved at bortføre det øverste Jordlag tilligemed en Del af det udsaaede Korn, der endog kan føres over paa Naboens Mark1). Storme før og under Høsten har især i Vest- og Midt- jylland ofte gjort stor Skade paa Høsten, dels ved at knække Straaene, saa at Marken fik et forpisket Udseende, dels ved at afbrække hele Aks, især af 6rad. Byg, eller ved at udrive de modneste Korn baade af Rug og Havre, hvorved der undertiden mistes 4—5 Fold, tilmed af de største og bedste Korn, og Ud- byttet angives fra hele Egne undertiden at være formindsket med over en Fjerdedel2). 5. Lynnedslag. Som bekendt slaar Lynet hyppig ned i Træer af forskellig Slags, især i høje og nogenlunde frit stillede Træer, hvis Rødder naar ned i den vaade Undergrund. Man har ogsaa ment, at Lynet fortrinsvis slog ned i tykbarkede Træer og at det hyp- pigere traf Træer med Rigdom paa Stivelse end saadanne, der var rige paa Olie. At de almindeligt forekommende Træer maa rammes hyppigere end de sjældne er ganske naturligt; men bortset herfra har man ment, at visse Træarter i langt højere Grad var udsatte for Lynnedslag end andre, selv om de forekom i samme Mængde og under samme Forhold. Til de mest ud- satte synes at høre Popler, især Pyramidepopler, vel nærmest paa Grund af, at de rage saa højt til Vejrs og er mere enlig stillede, endvidere Eg og Fyr, medens Bøgen anses for at høre til dem, der sjældnest træffes af Lynet. Navnlig har dette For- hold mellem Eg og Bøg længe været anset for en Kendsgerning3). x) Det hedder saaledes i Tidsskrift f. Landøkonomi, V. R., 1. Bd., S. 387: »Stormen den 12. Maj 1882 gjorde megen stor Skade paa Vaarsædsmar- kerne, særlig paa de tromlede, hvor den fine Jord med knuste Knolde blev reven op af Stormen, saa Planterne laa slidte med nøgne Rødder og visne Blade, medens Jordstøvet, der fyldte Luften og formørkede Hoi'i- zonten, lagde sig i tykke Lag, hvor det kunde finde Læ, enten paa Siden af Bakker, hvor det dækkede Sæden med flere Tommer Jord, eller i Grøfter, som det fyldte til Randen.« 2) I samme Aar, nemlig 3.—4. August 1882, rasede en voldsom Storm i Jyl- land, der paa forskellig Maade skadede Sæden betydeligt, hvorom Med- delelser findes i nævnte Tidsskrift S. 539 — 545. 8) Skovbetjentene ved de kgl. Skove gav i sin Tid efter Rentekammerets Foranstaltning følgende Beretning om denne Sag: »Egen træffes meget oftere end Bøgen, og man finder 20 Egetræer trufne af Lynild imod 1