Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
LYNNEDSLAG.
Foraarsstorme gøre Skade paa lettere Jorder straks efter Ud-
sæden ved at bortføre det øverste Jordlag tilligemed en Del af
det udsaaede Korn, der endog kan føres over paa Naboens
Mark1). Storme før og under Høsten har især i Vest- og Midt-
jylland ofte gjort stor Skade paa Høsten, dels ved at knække
Straaene, saa at Marken fik et forpisket Udseende, dels ved at
afbrække hele Aks, især af 6rad. Byg, eller ved at udrive de
modneste Korn baade af Rug og Havre, hvorved der undertiden
mistes 4—5 Fold, tilmed af de største og bedste Korn, og Ud-
byttet angives fra hele Egne undertiden at være formindsket
med over en Fjerdedel2).
5. Lynnedslag.
Som bekendt slaar Lynet hyppig ned i Træer af forskellig
Slags, især i høje og nogenlunde frit stillede Træer, hvis Rødder
naar ned i den vaade Undergrund. Man har ogsaa ment, at
Lynet fortrinsvis slog ned i tykbarkede Træer og at det hyp-
pigere traf Træer med Rigdom paa Stivelse end saadanne, der
var rige paa Olie. At de almindeligt forekommende Træer maa
rammes hyppigere end de sjældne er ganske naturligt; men
bortset herfra har man ment, at visse Træarter i langt højere
Grad var udsatte for Lynnedslag end andre, selv om de forekom
i samme Mængde og under samme Forhold. Til de mest ud-
satte synes at høre Popler, især Pyramidepopler, vel nærmest
paa Grund af, at de rage saa højt til Vejrs og er mere enlig
stillede, endvidere Eg og Fyr, medens Bøgen anses for at høre
til dem, der sjældnest træffes af Lynet. Navnlig har dette For-
hold mellem Eg og Bøg længe været anset for en Kendsgerning3).
x) Det hedder saaledes i Tidsskrift f. Landøkonomi, V. R., 1. Bd., S. 387:
»Stormen den 12. Maj 1882 gjorde megen stor Skade paa Vaarsædsmar-
kerne, særlig paa de tromlede, hvor den fine Jord med knuste Knolde
blev reven op af Stormen, saa Planterne laa slidte med nøgne Rødder og
visne Blade, medens Jordstøvet, der fyldte Luften og formørkede Hoi'i-
zonten, lagde sig i tykke Lag, hvor det kunde finde Læ, enten paa Siden
af Bakker, hvor det dækkede Sæden med flere Tommer Jord, eller i
Grøfter, som det fyldte til Randen.«
2) I samme Aar, nemlig 3.—4. August 1882, rasede en voldsom Storm i Jyl-
land, der paa forskellig Maade skadede Sæden betydeligt, hvorom Med-
delelser findes i nævnte Tidsskrift S. 539 — 545.
8) Skovbetjentene ved de kgl. Skove gav i sin Tid efter Rentekammerets
Foranstaltning følgende Beretning om denne Sag: »Egen træffes meget
oftere end Bøgen, og man finder 20 Egetræer trufne af Lynild imod 1