Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

LYNNEDSLAG. I nyeste Tid er der imidlertid bleven stærkt rokket ved denne Tro paa, at Bøgen i saa ringe Grad skulde tiltrække Lynet, navnlig ved de omfattende Undersøgelser, som er bievne anstillede af Hob. Horlig og udførligt publicerede i 1897x); han mener endog, at der ikke er nogen Grund til at antage, at nogen Træart i og for sig skulde tiltrække Lynet mere end andre, og hvis der viser sig en Forskel i Hen- seende til den Hyppighed de forskellige Træarter rammes af Lyn, ligger det kun i, at nogle af dem hyppigere optræder isoleret end andre. De fleste Lynnedslag i Træer bestaar kun i, at Lynstraalen i kortere eller læn- gere Strækning følger det levende og fug- tige Cellevæv i Barken og yngste Vedring, hvis Celleslim herved dræbes. Ofte falder denne Bark først senere af, naar den er udtørret, men i mange Tilfælde løsnes og bortslynges en Barkstrimmel paa et Par Centimeters Bredde og forskellig Længde lige ned til Grunden af Stammen (Fig. 24) og lier følgende Undersiden af en af de stærkeste Rodgrene, for derefter at for- svinde i den fugtige Bund. I Regelen er Barkstriben lidt snoet, følgende den skæve Stilling af Vedcellerne. Langs Midten af den blottede Splint findes ofte en smal Spalte ind i Veddet. Naar Virkningen kun er denne, læges snart Saaret uden videre Følger, og man finder kun senere i Tvær- snit af Stammen en brun, død tangentialt Bogetræ, hvilket giver et Forhold 400 mod 1, da man i Danmark finder, at Arealet, som er bevokset med Bøgeskov, er omtrent 20 Gange større end det, som er bevokset med Egeskov.« J. W. Hornemann’s Dansk Oeconomisk Plante- lære, 2. Del, S. 284 (1837). ') Tubeuf’s Forsti.-naturwissenschaftl. Zeitschrift, Vl.Jahrg., S. 97—120, S. 145—165, S. 193—206, mit 82 Figuren. Fig. 24. Lynnedslag i en Eg (Querciis peduncu- lata). Tegnet efter Foto- grafi fra Hals. Omtr. 1l30.