Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

68 LYNNEDSLAG. GIFTIGE LUFTARTER. stillet Plet og i Længdesnit en tilsvarende mørk Stribe paa langs, dækket af flere eller færre Aarringe. Ofte kan det samme Træ træffes gentagne Gange af Lynet, og der ses da lige saa mange Pletter i Tværsnittetx). Ved kraftigere Lynnedslag nøjes det ikke med at gennemløbe Bark og det yderste Vedlag, men breder sig i hele Splinten eller endog i hele Stammen, som da kan splintres paa forskellige Maader, hele Barken kan skrælles af og større Stykker af Stammen slynges langt bort; undertiden kan endog en tyk Egestamme slaas over paa tværs. De indre Forandringer i Veddet og Barken, som Lynslraalen fremkalder, er meget forskellige, endog hos samme Træart, men synes altid at være de samme hos samme Individ, der flere Gange træftes af Lynet. At man forholdsvis sjælden har fundet Bøge ramte af Lynet, mener R. Har tig at hidrøre fra, at man har antaget de i Virkeligheden fra Lynnedslag hidrørende Beskadigelser for at skyldes P'rost; men de Lister eller Kamme, der opstaar i sidste Tilfælde, findes ikke efter Lynnedslag, og desuden viser sig visse andre Ejendommeligheder i Bøgestammer, der er trufne af Lynet, saaledes talrige fine, tenformede Spalter i den sidste Aarring. Stedet, hvor Træet træffes af Lynet, er ogsaa forskel- ligt; hos Egen slaar Lynet sædvanlig ned i Toppen i en frem- staaende Gren og fortsætter sin Vej i en Stribe lige ned til Jorden; hos Bøgen træffes Stammen paa et hvilketsomhelst Sted, og der dannes sædvanlig kun kortere beskadigede Striber. An- tændelse af friske Træer ved Lynnedslag kendes ikke, hvad der derimod undertiden kan finde Sted i tørre Grene eller frønnede Stammer. 6. Giftige Luftarter. Af Giftstoffer i Luften er Svovlsyrling det, der praktisk talt har størst Betydning, idet selv en meget ringe Mængde heraf er farlig for Planterne, især for Træerne, naar den virker i længere Tid. Det er navnlig Naaletræernes Blade der lider saa stærkt heraf, fordi de er overvintrende og derved er udsatte for den stærke Røg om Vinteren fra de talrige Skorstene i Byerne. Svovlsyrlingen udvikles ved Forbrændingen af Stenkul og Tørv, som i Regelen er svovlholdige, og Skaden for Træerne er selv- følgelig størst og kun af videre Betydning ved Fabrikker og navnlig ved Smeltehytter. Den luftformede Svovlsyrlings skade- x) Af saadanne »Lyntræer« har jeg modtaget Exemplarer (Rødgraner) fra Skovrider Bistrup, Frydendal.