Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

70 7. Skovbrande. Saadanne forekommer hyppigst i Naaleskove i den tørre Aarstid, vel oftest hos os fremkaldt ved Gnister fra Lokomotiver, hvor Jærnbaner gaar gennem Skove, og hvor det tørre Græs let fænger Fig. 25. Et Kirsebærtræ (Primus Cera- sus) i Graneli Have paa Bornholm, svedet ved Gaardens Brand i 1888. Tegnet efter Fotografi 1898. 1j15. Ild. Ved saadanne Skovbrande kan der findes alle Tilfælde fra fuldstændig dræbte, forkullede Træer til saadanne, der kun er svedne ganske ubetydeligt og uden videre Følger. Som oftest er det kun Græsdækket og de unge Træer, der brænder, hvorved de større Træers Bark svides mer eller mindre. Jo tykkere Træernes Kork er, des bedre kan de selvfølgelig modstaa Ilden; de ydre Lag af Barken kan f. Eks. hos Skovfyr være sorte og for- kullede, uden at Træet gaar ud, idet Dannelsesvævet be- skyttes af de slet ledende, omgivende Lag, medens Træer med tynd Bark, som Bøg og Gran, lider stærkest af Ilden. Ved at afhugge stærkt be- skadigede unge Løvtræer nede ved Grunden, nedenfor de afsvedne Dele, kan det lyk- kes at faa fremkaldt nye Skud, idet de underjordiske Dele af Træet har været fuld- stændig uberørte af Ilden. Ved Ildebrand i Huse lider de omstaaende Træer ofte stærkt af Heden, selv om der ikke gaar Ild i dem. Det er her oftest kun den ene Side, der bliver svedet, saa at Barken forkuller og falder af; saadanne Saar kan dog, selv om de strækker sig langs hele Stammen, læges ved Overvoksning og Træet vedblive at vokse i mange Aar. Et Eksempel herpaa viser hosstaaende Figur 25 af et Kirsebærtræ fra Haven ved Graneli paa Bornholm, hvis