Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

ATROFI. 79 som muligt. Det viser sig, at mange Planter kan akkomodere sig efter saadanne Forhold, saa at alle de overjordiske, vegeta- tive Dele reduceres lige stærkt, hvorved der opstaar formind- skede Eksemplarer, der ellers i alt væsentligt ligner de normale Planter; kun Rødder og Frø bliver forholdsvis store, navnlig bliver de sidste næsten lige saa store som hos de normale Planter, men de udvikler færre Blomster og Frugter, og hos flerfrøede Frugter dannes færre Frø. Dværgformer af Træer kan man træffe i enhver Bevoksning, hvor alle Træer har samme Alder, men desuagtet er af over- ordentlig forskellig Størrelse, baade hvad Højde og Stamme- tykkelse angaar, saa at de mest undertrykte Træer ved en flygtig Betragtning skulde antages at være mange Gange yngre. Disse Dværgtræers Aarringe er selvfølgelig meget smalle, ofte saa tynde, at de med blotte Øjne ikke er til at skelne eller tælle; der kan ogsaa under visse Omstændigheder mangle nogle Aarringe, ialtfald saaledes at de ikke er bievne udviklede i hele Omkresenx). Det samme Forhold finder Sted ved arktiske Træer; man kan saaledes i Grønland trælle 400aarige Ener (Juniperus), som kun har en Stammetykkelse af 4^2 Centim. og med Aarringe af 3/io—Vs Millim. Tykkelse* 2). Ogsaa under- trykte Grene paa ældre Træer kan have en forbavsende høj Alder i Forhold til deres Tykkelse; jeg har saaledes i Jægers- borg Dyrehave maalt Bøgegrene af 1 Centim. Tykkelse, som havde 50 Aarringe. Foruden ved den ovenfor omtalte sparsomme Ernæring har man ogsaa andre Midler til at tilvejebringe Dværgtræer ad kunstig Vej, f. Eks. ved at borttage en Del af Frøhviden eller af Kimbladene i Frøet, ved at vælge de mindste Frø til Udsæd, ved at sulte Planterne m. m. Paa saadanne forskellige Midler beror Frembringelsen af de berømte japanesiske Dværg- træer3). Sande Dværge af urteagtige, især enaarige Planter !) Jvfr. O. G. Petersen: »Aarringsstudier« i Tidsskr. f. Skovvæsen, Bd. XI B, Side 190—220 (1899). 2) E. Warming: »Om Grønlands Vegetation« S. 9 og Kolderup Rosenvinge: »Det sydligste Grønlands Vegetation« S. 157 i Meddelelser fra Grønland XII (1888) og XV (1896), hvor der findes mange andre Eksempler paa saadanne grønlandske Dværgtræer. 3) Jvfr. Bulletin de la Société bot. de France, tome 36 (1889) pag. 284: M. J. Vallot »Causes physiologiques qui produisent le rabourgrissement des arbres des cultures japonaises« og 290: M. P. Maury: »Sur les procédées employés par les Japonais pour obtenir des arbres nains«. Fremgangs- maaden bestaar væsentlig deri, at Frøene saas i meget smaa Potter, hvori Planterne bliver, til Rødderne fuldstændig har fyldt dem; de flyttes da