Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

80 ATROFI. KLOROSE. kan man træffe alle Vegne paa meget mager, især sandig Bund; man kan paa saadanne Steder træffe talrige Eksemplarer af Blød Hejre af 1 Decimet. Højde eller endog lavere med et en- kelt Smaaaks, af Sisymbrium Sophia og Linaria vulgaris af 5—6 Cmt.s Højde, af Vaar-Gæslingblomst paa 1 Centimeters Højde med en enkelt Blomst eller en enkelt fuldt udviklet Skulpe, af Tudse-Siv paa samme Højde og ligeledes med en enkelt Blomst, af Limosella aquatica endog blomstrende Eksemplarer af 4 Millim. Højde. Det er ogsaa Mangel paa tilstrækkelig Næring der bevirker, at Kulturformer nærmer sig eller vender tilbage til den oprinde- lige, normale Tilstand (Atavisme), hvad der vel ikke teoretisk men praktisk set maa betragtes som Sygdom. Naar de med tykke, kødfulde Rødder forsynede Roer, Beder, Gulerødder, Ra- diser, i flere Generationer dyrkes paa meget mager Grund, faar de tynde og seje Rødder, og under samme Forhold faar Frugt- træerne flere og liere Vedtorne, idet disse ikke kan udvikle sig til bladbærende Grene saaledes som hos de Træer, der kulti- veres i frugtbar Jord; Æblerne bliver smaa og Pærerne tillige fulde af Stenceller. Som en Form af Atrofi kan ogsaa anføres, at mange Plan- ter, især saadanne, der særlig let formerer sig ad vegetativ Vej, sjælden producerer Frø, f. Eks. Tagrør, Kvik, Kalmus, Vand- pest, Vorterod, Pengebladet Fredløs. Klorose. Den Indflydelse, som Mangelen af et eller andet af de for alle Planter nødvendige Grundstoffer har paa disse, hører hjemme i Plantefysiologien, da det i Naturen er sjæld- nere, at der er en saadan Mangel til Stede, at den fremkalder sygelige Forhold, om end en mindre god Trivsel. Her maa dog omtales den Indflydelse, som Mangel af Jærn har paa Planterne, idet de, naar Jærnforbindelser fuldstændig mangler i den optagne Vædske, ikke kan udvikle Bladgrønt, selv om der er tilstrækkelig Lys; dog bliver de første Blade, der frem- over i andre meget lidt større Potter og saaledes fortsættes fremdeles; Hovedroden bliver herved atrofisk. Der gives kun smaa Mængder af Jord i Potten, og der vandes saa sparsomt som muligt. Den overjordiske Del af Iræet behandles paa den Maade, at Grenene bøjes og sammenbindes, saa at Træet faar Kugle- eller Pyramideform, hvad der standser Kronens Vækst. Det er især Naaletræer, der benyttes til Frembringelse af disse Dværgtræer, som hyppig kan blive over 50, undertiden over 100 Aar gamle, med en Stammetykkelse af 4—7 Centimeter og en Højde af 40—60 Centimeter.