Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

KLOROSE. 81 kommer under Frøets Spiring, grønne ved Hjælp af det i Frøet tilstedeværende Jærn. Planterne bliver altsaa i Steden for grønne enten helt hvide eller bleggule, i hvilket sidste Tilfælde Bladgrøntkornene vel er til Stede, men mangler det grønne Farvestof; iøvrigt er Planterne normale. Om saadanne Planter siges, at de lider af Klorose, som ogsaa kaldes Blegsot; men med dette Navn betegnes ogsaa ofte de Tilfælde, hvor Planterne af ganske andre Aarsager mangler den grønne Farve. De etio- lerede Planter, som tidligere er omtalt og som skyldes Mangel af Lys, har andre Ejendommeligheder, hvorved de let kendes; men ogsaa andre fysiske Forhold, saaledes Kulde, kan frem- kalde Affarvning af Bladene. Hvis Blegsottigheden skyldes Mangel af Jærn, hvad der kan finde Sted baade hos Urter og Træer, og især gør Skade for Haveplanter, kan den hæves ved Vanding med meget fortyndede Jærnopløsninger eller bedre ved Nedgravning af smaa Stykker Jærnvitriol omkring de blegsottige Planter; Mængden af del anvendte Jærnsalt maa selvfølgelig være afhængig af Plantens Størrelse1). En Mængde baade træagtige og urteagtige Planter kan op- træde med hvidbrogede eller hvidstribede Blade, det sidste især hos smalbladede Tretalsplanter, f. Eks. det saakaldte »Baand- græs«. Aarsagen hertil er ukendt, men maa henføres under den Evne til Variation, som alle Planter i større eller mindre Grad er i Besiddelse af. Man kalder saadanne Blade pana- clierede, og de anvendes som bekendt i stor Maalestok i Have- kunsten for at frembringe Afveksling i Parkanlæg. Nærmest hertil slutter sig Planter med røde (Blodbøg, Blodhassel), gule og brogede Blade, der i mange Tilfælde, ligesom Planler med hvidbrogede Blade kan vedligeholdes ved Frø formering, hvad der ikke kan ske med de ovenomtalte sygelige, blegsottige Plan- ter. I Almindelighed er del dog saaledes, at kun en Del af de Planter, der fremkommer af Frø, f. Eks. af en Ahorn med hvid- brogede Blade eller af en Blodbøg, faar den samme Ejendomme- lighed som Moderplanten, Variationen har ikke tilstrækkelig fæstnet sig, er kun delvis arvelig. Planter med f. Eks. røde Blade kan meget vel assimilere, da de har Bladgrønt, der kun skjules af det røde Farvestof; naar dette udtrækkes med Alkohol eller i adskillige Tilfælde naar Bladene angribes af Snyltesvampe, fremtræder den grønne Farve. Den matte, sølvgraa Farve, som ofte ses hos alle Blade paa *) Jvfr. Gartner-Tidende 11. Aarg. (1895), S. 93: »Klorotiske Planter og Jærn- vitriol«, af Fr. Elberling. E. Rostrup: Plantepatologi 6