Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KLOROSE.
81
kommer under Frøets Spiring, grønne ved Hjælp af det i Frøet
tilstedeværende Jærn. Planterne bliver altsaa i Steden for
grønne enten helt hvide eller bleggule, i hvilket sidste Tilfælde
Bladgrøntkornene vel er til Stede, men mangler det grønne
Farvestof; iøvrigt er Planterne normale. Om saadanne Planter
siges, at de lider af Klorose, som ogsaa kaldes Blegsot; men
med dette Navn betegnes ogsaa ofte de Tilfælde, hvor Planterne
af ganske andre Aarsager mangler den grønne Farve. De etio-
lerede Planter, som tidligere er omtalt og som skyldes Mangel
af Lys, har andre Ejendommeligheder, hvorved de let kendes;
men ogsaa andre fysiske Forhold, saaledes Kulde, kan frem-
kalde Affarvning af Bladene. Hvis Blegsottigheden skyldes
Mangel af Jærn, hvad der kan finde Sted baade hos Urter og
Træer, og især gør Skade for Haveplanter, kan den hæves ved
Vanding med meget fortyndede Jærnopløsninger eller bedre ved
Nedgravning af smaa Stykker Jærnvitriol omkring de blegsottige
Planter; Mængden af del anvendte Jærnsalt maa selvfølgelig
være afhængig af Plantens Størrelse1).
En Mængde baade træagtige og urteagtige Planter kan op-
træde med hvidbrogede eller hvidstribede Blade, det sidste især
hos smalbladede Tretalsplanter, f. Eks. det saakaldte »Baand-
græs«. Aarsagen hertil er ukendt, men maa henføres under
den Evne til Variation, som alle Planter i større eller mindre
Grad er i Besiddelse af. Man kalder saadanne Blade pana-
clierede, og de anvendes som bekendt i stor Maalestok i Have-
kunsten for at frembringe Afveksling i Parkanlæg. Nærmest
hertil slutter sig Planter med røde (Blodbøg, Blodhassel), gule
og brogede Blade, der i mange Tilfælde, ligesom Planler med
hvidbrogede Blade kan vedligeholdes ved Frø formering, hvad
der ikke kan ske med de ovenomtalte sygelige, blegsottige Plan-
ter. I Almindelighed er del dog saaledes, at kun en Del af de
Planter, der fremkommer af Frø, f. Eks. af en Ahorn med hvid-
brogede Blade eller af en Blodbøg, faar den samme Ejendomme-
lighed som Moderplanten, Variationen har ikke tilstrækkelig
fæstnet sig, er kun delvis arvelig. Planter med f. Eks. røde
Blade kan meget vel assimilere, da de har Bladgrønt, der kun
skjules af det røde Farvestof; naar dette udtrækkes med Alkohol
eller i adskillige Tilfælde naar Bladene angribes af Snyltesvampe,
fremtræder den grønne Farve.
Den matte, sølvgraa Farve, som ofte ses hos alle Blade paa
*) Jvfr. Gartner-Tidende 11. Aarg. (1895), S. 93: »Klorotiske Planter og Jærn-
vitriol«, af Fr. Elberling.
E. Rostrup: Plantepatologi 6