Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
<82
OVERFLOD AF VAND.
samme Træ eller større Grene af Slaaen, Kræge, Kirsebær og
Abrikoser, hidrører fra et under Overhuden dannet Luftlag;
Bladene bliver ofte tillige tykkere og rynkede. Aarsagen hertil
er ubekendt, men maa rimeligvis søges i utilstrækkelig Opta-
gelse af Vand. Sædvanlig gaar saadanne Grene ud efter faa
Aars Forløb. Sygdommen kaldes »Sølvglans«.
Overflod af Vand kan foraarsage forskellig Sygelighed og
Ulempe hos Planter, der ikke er indrettede paa at leve i Vand.
Særlig i svær, leret Jord opstaar let »Surhed« i Jordbunden,
idet det stillestaaende Vand, i Forbindelse med døde organiske
Stoffer foranlediger en saa stærk Udvikling af Humussyre og
Kulsyre, at Ilten forbruges og Planterødderne gaar til Grunde.
I Marken gaar Rugen ofte af den Grund ud paa side Steder,
medens f. Eks. Hejre trives godt, hvilket formodentlig har givet
Anledning til den gamle, bekendte Overtro, at Rug kunde for-
vandles til Hejre. Paa Enge og Græsmarker faar Vegetationen
en bleg og rødlig Farve paa de Steder, hvor Surheden har faaet
Overhaand. Paa saadanne Steder trives Rødknæ (Rumex Ace-
losella) særlig godt. En Mergling vil være det bedste Middel
herimod, for saa vidt Afvanding ikke er mulig eller tilstrækkelig.
Ogsaa Potteplanter kan lide af Surhed, der bringer Rødderne
til at forraadne, naar Hullet i Bunden af Urtepotten er forstop-
pet og der finder for stærk Vanding Sted. Ogsaa hos Træer
kan en Rod fo rraadnelse fremkaldes i altfor last og vandrig
Jord, hvor den nødvendige Luftveksel ikke kan finde Sted, saa
at Rødderne kvæles og derefter raadne, hvad der især linder
Sted med Træer, der har dybere gaaende Rødder, f. Eks. Fyr
i tætte Bevoksninger, hvor Lyset udelukkes fra Jordbunden og
hvor et tæt Naaledække svækker Luftens Adgang til Rødderne.
En saadan Forsumpning af Jordbunden finder navnlig Sted,
hvor Undergrunden er af en saadan Beskaffenhed, at den ikke
tillader Vandet at sive igennem og naar der tillige mangler Af-
løb i horizontal Retning, Bedst taaler Rødæl og Piletræer saa-
dan Jordbund, medens adskillige andre Træer, som Birk og
Ask, vel kan vokse her, men faar forkrøblede, mosgroede
Stammer.
Vand gr ene er ogsaa en sædvanlig Følge af utilstrækkelig
Vandafledning, saaledes i svær Jordbund, der ikke tillader
Vandet at trænge igennem; ved Vandgrene eller Vandris for-
staar man de lodrette, med lange Stængelled forsynede Løvskud,
som baade kan have deres Udspring fra Biknopper og Reserve-
knopper, og som udvikles baade paa gamle Stammer og paa
Grene; da de er temmelig værdiløse, gør de Skade ved at berøve