Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
<82 OVERFLOD AF VAND. samme Træ eller større Grene af Slaaen, Kræge, Kirsebær og Abrikoser, hidrører fra et under Overhuden dannet Luftlag; Bladene bliver ofte tillige tykkere og rynkede. Aarsagen hertil er ubekendt, men maa rimeligvis søges i utilstrækkelig Opta- gelse af Vand. Sædvanlig gaar saadanne Grene ud efter faa Aars Forløb. Sygdommen kaldes »Sølvglans«. Overflod af Vand kan foraarsage forskellig Sygelighed og Ulempe hos Planter, der ikke er indrettede paa at leve i Vand. Særlig i svær, leret Jord opstaar let »Surhed« i Jordbunden, idet det stillestaaende Vand, i Forbindelse med døde organiske Stoffer foranlediger en saa stærk Udvikling af Humussyre og Kulsyre, at Ilten forbruges og Planterødderne gaar til Grunde. I Marken gaar Rugen ofte af den Grund ud paa side Steder, medens f. Eks. Hejre trives godt, hvilket formodentlig har givet Anledning til den gamle, bekendte Overtro, at Rug kunde for- vandles til Hejre. Paa Enge og Græsmarker faar Vegetationen en bleg og rødlig Farve paa de Steder, hvor Surheden har faaet Overhaand. Paa saadanne Steder trives Rødknæ (Rumex Ace- losella) særlig godt. En Mergling vil være det bedste Middel herimod, for saa vidt Afvanding ikke er mulig eller tilstrækkelig. Ogsaa Potteplanter kan lide af Surhed, der bringer Rødderne til at forraadne, naar Hullet i Bunden af Urtepotten er forstop- pet og der finder for stærk Vanding Sted. Ogsaa hos Træer kan en Rod fo rraadnelse fremkaldes i altfor last og vandrig Jord, hvor den nødvendige Luftveksel ikke kan finde Sted, saa at Rødderne kvæles og derefter raadne, hvad der især linder Sted med Træer, der har dybere gaaende Rødder, f. Eks. Fyr i tætte Bevoksninger, hvor Lyset udelukkes fra Jordbunden og hvor et tæt Naaledække svækker Luftens Adgang til Rødderne. En saadan Forsumpning af Jordbunden finder navnlig Sted, hvor Undergrunden er af en saadan Beskaffenhed, at den ikke tillader Vandet at sive igennem og naar der tillige mangler Af- løb i horizontal Retning, Bedst taaler Rødæl og Piletræer saa- dan Jordbund, medens adskillige andre Træer, som Birk og Ask, vel kan vokse her, men faar forkrøblede, mosgroede Stammer. Vand gr ene er ogsaa en sædvanlig Følge af utilstrækkelig Vandafledning, saaledes i svær Jordbund, der ikke tillader Vandet at trænge igennem; ved Vandgrene eller Vandris for- staar man de lodrette, med lange Stængelled forsynede Løvskud, som baade kan have deres Udspring fra Biknopper og Reserve- knopper, og som udvikles baade paa gamle Stammer og paa Grene; da de er temmelig værdiløse, gør de Skade ved at berøve