Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
OVERFLOD AF VAND. 85 efter en rigelig Optagelse af Vand stærke Vækst af Cellevævet, saa at Overhud og Barklag ikke kan følge Trit og derfor maa sprænges; der opstaar herved Saar, som altsaa ikke skyldes ydre Beskadigelser, men stammer fra Plantens egen Virksomhed. Saadanne Sprængninger trælles hyppig baade hos Stenfrugter og Kærnefrugter, hos Vindruer og hos kødfulde Rødder og Knolde, som Gulerødder, Sellerier, Beder, Turnips, Rulabager, Ræddiker og Kartofler. Hos Rødder og Knolde kan Saarene i Regelen læges ved Saarkork. Hermed kan sammenlignes den Sprængning af Barken, som kan finde Sted hos Træer med tyk Kork, navnlig Ege, naar disse pludselig begunstiges i deres Vækst ved stærk Gennemhugning eller deslige, saa at Veddet vokser stærkere end Barken, hvorved der kan dannes Længde- revner hist og her rundt om Stammen. Rod knipper i Drænsrør og andre Vandledninger er en hyppig Fremtoning og skyldes den rigelige Ernæring, som det rindende Vand afgiver til de Rodgrene, som er trængt ind i Rørene gennem en Revne, og som her vokser og forgrener sig saa mægtigt, at de fuldstændig kan udfylde saadanne Ledninger i en halv Snes Meters Længde. Piletræers Rødder er især til- bøjelige til at opsøge saadanne Vandrør, men det samme kan finde Sted baade med mange andre Træer og med mange fler- aarige Urter med dybtgaaende Rødder, saasom Padderokke, Snerle, Vand-Pileurt o. s. v. Jeg har ogsaa set Eksempler paa, at Drænsrør er bievne fuldstændig stoppede af Konferver og Rhizomorfer (se Honningsvamp). » Overmaal af Næring. Dette kan foraarsage allehaande mis- dannede, vanskabte eller blot i Henseende til Størrelse eller An- tal af Organer fra det normale afvigende Forhold hos Planterne. Misdannelser kan i det hele henføres til tre Slags, nemlig saadanne, der skyldes Insekter, Mider, Rundorme, de saakaldte Dyregaller eller Zoocecidier, saadanne der skyldes Snyltesvampe, de saakaldte Svampegaller eller Mykocecidier, og endelig saa- danne der skyldes forskellige, til Dels endnu ukendte, ydre fy- siske Forhold, af hvilke Ernæringsforhold dog er de overvejende. Det er alene de sidste, som her skal omtales, og Læren om disse Misdannelser kaldes T er at o logi. De Heste af disse mis- dannede Former er dels sjælden forekommende, dels uden praktisk Betydning; men mange af dem er dog af stor Vigtig- hed for Kulturplanternes Vedkommende. Praktisk talt kan man dele Misdannelser i nyttige og skadelige; disse skal først be- handles lidt udførligere, og derefter gives en kort systematisk