Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

86 OVERMAAL AF NÆRING. ordnet Oversigt over de forskellige Kategorier af Misdannelser, saaledes at enhver saadan kan henføres paa sin rette Plads. Til Misdannelser maa man teoretisk talt henføre alle væ- sentligste Afvigelser fra Plantearternes i Naturen forekommende Former; men det er i mange Tilfælde vanskeligt eller endog umuligt at drage en Grænse imellem, hvad der blot skal hen- regnes under naturlig Variation, og hvad der skal kaldes Mis- dannelse. Om Afvigelsen kan vedligeholdes ved Formering ad vegetativ Vej eller endog ved Frø kan ikke være afgørende, thi hvad man kalder Varieteter kan ikke altid vedligeholdes ved Formering, og paa den anden Side kan Misdannelser ofte være arvelige, medens de dog som oftest er erhvervede under Plan- tens Udvikling. Naar man tager Misdannelser i den nævnte omfattende Be- tydning, spiller de en overmaade nyttig Rolle, idet en stor Mængde baade af Havens og Markens Kulturplanter strengt taget hører herhen. Ved Hypertrofi, hvorved förstaas en abnorm stærk Celleformering i hele Cellevævet eller Dele heraf, eller at de enkelte Celler bliver usædvanlig store, opstaar en Mængde for Praksis vigtige og nyttige Misdannelser af Rod, Stængel, Blade eller Blomster. Af Havekaal, der rimeligvis ned- stammer fra en vildtvoksende Plante af Lighed med Agerkaal, gives som bekendt en lang Række højst afvigende Former, hvor det kan være Stænglen (Knudekaal), Knopperne (Rosenkaal), Bladene (Kruskaal, Hovedkaal) eller Blomsterstanden (Blomkaal, Broccoli) der er hypertroflsk omdannet. Af den almindelige Ukrudtsplante Agerkaal med sin tynde Rod har udviklet sig de dyrkede Turnips og Haveroer, hvis »Roe« er dannet af den stærkt opsvulmede Rod og nederste Stængeldel, paa samme Maade som Rutabager har udviklet sig af Rapsx). Til samme Kategori hører de af vildtvoksende Plantearter med tynde Rødder, hypertroflsk udviklede, dyrkede Gulerødder, Sellerier, Pastinak og Radiser. En utvivlsom Form af Misdannelser er de uregelmæssige Biknolde, som fremkommer i Mængde baade paa Hovedrod og Birødder af visse Kaalbastarder, navnlig saadanne der opstaar ved Hybridisering mellem Turnips (Rybs) og Rutabaga (Raps), en Misdannelse, der endog er arvelig ved Frøformering* 2). J) En indgaaende Skildring af den lange Række af dyrkede Former indenfor Kaalslægten findes hos Samsøe Lund og Hjalmar Kiærskou: »En mono- grafisk Skildring af Havekaalens, Rybsen og Rapsens Kulturformer i »Om Landbrugets Kulturplanter« Nr. 4 (1884). 2) Se Samsøe Lund: »Notitser fra Universitetets botaniske Have« i »Medde- lelsei' fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn«. S. 38.