Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

OVERMAAL AF NÆRING. 87 Foruden Kaalsorter er der mange andre Kulturformer med krusede og bulede Blade, opstaaet ved at Cellevævet eller Bladkødet vokser stærkere end de begrænsende Ribber, f. Eks. Kruspersille, Krussalat, Endivie blandt Køkkenurter, Kruse- mynte, Krusrejnfan og mange Træer, der dyrkes i Parkanlæg som Dekorationsplanter og i Havekataloger faar Varietetsnavnet »crispa« o. lign. Hos den dyrkede Artiskok er det Kurvdæk- bladene, som er bievne tykke, kødfulde og spiselige. De fleste Planter som dyrkes i Haver for Frugtens Skyld har ved Kul- turen faaet en stærk hypertrofisk Udvikling, og er ofte bleven mange Gange større end hos de vildtvoksende Planter, Ira hvilke de nedstammer. Som en Slags Modsætning til de hypertroferede Blade staar de mange Bladformer, der afviger fra Artens naturlige Form ved at en større eller mindre Del af Bladkødet mangler, saa at Bla- dene er bievne langt mere indskaarne, hvad der endog kan drives saa vidt, at der ikke bliver stort andet end Ribbenettet tilbage; navnlig dyrker man mange saadanne Træer og Buske i Haver for Afvekslings Skyld, og de figurerer i Havekataloger med Varietetsnavne laciniata, dissecta osv. ■ Til de hyppigste Misdannelser, som er kommen til at spille en betydelig Rolle i Blomsterhaven, er de saakaldte ly Idte eller dobbelte Blomster1). Hvad man benævner saaledes har imidlertid højst forskellig Oprindelse hos de forskellige Planter. Det hyppigste Tilfælde er vistnok det, at Støvdragerne omdannes til Kronblade, og Blomster med mange Støvdragere kan derfor opnaa den mest fyldte Form, saasom hos Roser, Ranunkler, Valmuer, Stokroser; olie foregaar samtidig en For- vandling af Støvvejene til Kronblade. Sjældnere omformes Bægeret saaledes, at det faar samme Størrelse og Farve som Kronen, f. Eks. hos Kulturformer af Primula, Campanula, Mi- mulus. Undertiden bestaar »Fyldningen« i, at der i Stedet for en enkelt dannes flere Krese at Kronblade, saa at det ser ud som en Række Kroner var stukne ind i hinanden, hvad dei f. Eks. kan finde Sted hos Primula, Campanula og Dalura. Endvidere kan som Bidrag til at frembringe »dobbelte Blom- ster« nævnes det ikke sjældne Tilfælde, at der opstaar flere Blade i Kronbladenes Kres end normalt, hvad der f. Eks. ofte finder Sted hos Anemoner, Pelargonier, Anagallis. En dyb i) Angaaende Udviklingsgangen hos fyldte Blomster se nærmere: K. Goebel »Beiträge zur Kenntniss gefiillter Bliithen« i Pringsheims Jahrbucher f. wissenschaftl. Botanik. 17. Bd. 1886.