Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

88 OVERMAAL AF NÆRING. Spaltning af normalt hele Kronblade kan ogsaa bidrage til at give Blomsterne et fyldt Udseende, hvad man kan træffe hos Valmuer, Nelliker, Sæbeurt, Cyclamen. Ganske forskellig her- fra er hvad man hos Astersgruppen kalder dobbelte Blomster, idet det her er hele Blomsterstanden, der faar et fyldt Udseende, idet de rørformede Skivekroner omdannes til tungeforniede Kroner af Lighed med Randblomsterne, saaledes som hos vore almindeligt dyrkede Georginer, Asters, Chrysanthemum. Hermed kan nærmest sammenlignes Omdannelsen al de smaa uanselige Blomster til store golde Blomster i Midten af Blomsterstanden hos Snebolle og Hydrangea. Alle disse saakaldte fyldte Blom- ster besidder dog en vis Regelmæssighed, der betinger deres Skønhed; de er teoretisk set misdannede, æstetisk set er de det ikke. Ofte indtræder samtidig flere af disse i Forhold, der be- tinger Dannelsen af fyldte Blomster, og overhovedet vil ofte den ene Misdannelse medføre andre, i Følge Korrelationens Princip. Kun hvis Fyldningen er af den Beskaffenhed, at f. Eks. kun nogle Blade i Kresen omdannes og andre ikke, saa at der opstaar en uskøn Uregelmæssighed i Formen, bliver Blomsten ogsaa i Havebruget betragtet som en Misdannelse. Pel ori aformer har ogsaa fundet Anvendelse i Havebruget og bestaar i, at en uregelmæssig (symmetrisk) Blomst bliver regelmæssig. Dette kan ske paa to ganske forskellige Maader; enten ved at det uregelmæssige Organ ikke kommer til Udvik- ling, f. Eks. naar Sporen mangler hos Violer, Gøgeurter, Tor- skemund, Ridderspore, og naar den tungeforniede Randblomst hos Astersgruppen omdannes til en rørformig Krone; eller ved at det uregelmæssige Organ gentages, f. Eks. ved at den nor- malt kun hos et enkelt Kronblad optrædende Spore udvikles hos alle Kronblade, hvad der hyppigst finder Sted hos Torske- mund, og ved at en symmetrisk Blomst bliver regelmæssig idet alle Kronbladene udvikles ens, hvad der kan finde Sted hos liere Ærteblomstrede, Calceolaria og Digitalis. Som skadelige Misdannelser maa saadanne anses, som enten mispryde Planterne eller som skader det Organ af Kul- turplanten, man vilde benytte. Hertil maa regnes Baaud- dannelse (Fasciation), som bestaar i at Hovedstænglen af urteagtige Planter eller Grene af træagtige Planter bliver sam- mentrykte, baandformede, saa at de ofte bliver mange Gange bredere end tykke (Fig. 27 og 28). Denne Misdannelse synes at skyldes en Sammenvoksning af flere Stængelskud eller Grene, idet der er anlagt et større Antal Knopper end normall ved Siden af hinanden, saa at Skuddene under Væksten let forener