Bakterier og Serum

27 af mange af de farligste Bakterier og sine Fortjenester af den bakteriologisk Undersøgelsesmetode har skaffet saa meget af det Materiale til Veje, uden hvilket det var umuligt at arbejde. I disse Mænds Labora- torier, i Paris og Berlin, har deres Elever ført deres Arbejde videre under deres Vejledning, og alt imens arbejder de selv i Fællesskab med dem. — Af Pasteurs Elever skal jeg nævne Mænd som Metschnikoff og Roux; af Kochs Behring, Ehrlich, Kitasato (Japaneser), Klemperer, Løffler og Buchner. Men foruden disse lever der mange andre højtfortjente Mænd omkring ved Verdens bakteriologiske Laboratorier. Af vore egne Landsmænd maa Prof, ved Universitetet Dr. Carl Salomonsen og Prof, ved Landbohøjskolen Dr. B. Bang ikke glemmes. Det er de sidste 4—5 Aar, der har bragt Serumspørgsmaalet frem i Forgrunden. Først lagde man Mærke til, at en stor Mængde Bakterier gik til Grunde i Serum fra sunde Dyr udenfor Organismen, dernæst, at Serum af saadanne Dyr, der var gjorte uimodtagelige for en Sygdom, var absolut dræbende for den Bakterie, der var Sygdommens Aarsag. Efter at der var gjort flere famlende Forsøg paa at bringe disse og lignende Iagttagelser i praktisk Anvendelse, gjorde Behring og Kitasato i 1890 den Opdagelse, der blev det egentlige Ud- gangspunkt for Sygdomsbehandlingen ved Serum (Serumterapien). De fandt nemlig, at naar de u den- forOrganismen blandede Serum fra kunstigt im- muniserede Dyr med den paagældende Bakteriegift, blev denne uskadelig, og derefter, at saadant Serum,