Bakterier og Serum

28 ved at indsprøjtes paa et ellers meget modtageligt Dyr, ikke alene kunde forebygge men endogsaa helbrede for en allerede udbrudt Sygdom. Dette, fandt de, galdt baade for Difteritis, Stiv- krampe, Kolera og Lungebetændelse, rigtignok dog saaledes, at de foretbyggende Virkninger kun var kortvarige (et vis Antal Timer efter Indsprøjt- ningen). Vi ser, at vi her havde faaet et n yt V ak- cinationsmiddel, der ganske vist ikke var saa varigt som de tidligere benyttede (se S. 19 o. f.) men til Gengæld hurtigere virkende og mindre farligt at anvende. Hvad Organismen ved de tid- ligere omtalte Vakcinationer selv skulde »vænnes< til at producere, de beskyttende Stoffer, blev her tilført den udefra. Selve den vakcinerede Orga- nisme kunde forholde sig fuldstændig passiv og dog blive immun. Man har derfor kaldet dette for passiv Immunitet, i Modsætning til den ved Sygdom eller Indpodning af Bakteriegiften erhver- vede aktive Immunitet. Den passive Immu- nitets korte Varighed hidrører fra, at de indførte beskyttende Stoffer igen hurtigt udskilles af den vakcinerede Organisme. Af langt større Betydning var derfor ogsaa den helt nye Opdagelse, at man kunde helbrede et allerede udbrudt Sygdomstilfælde med Serum fra et Dyr, der ved overstaaet Sygdom eller Vakcination havde erhvervet sig Uimodtagelighed for samrpe Sygdom. Og særlig vigtigt var det da, at man kunde drive Immunitetsgraden (se S. 22) op til en saadan Højde, at en forholdsvis ringe / I iiiÅi Ann liniftüiriiMWiiii wi '