Den dybe Reolpløining
anvendt til Hedeplantning

Forfatter: E. Dalgas

År: 1872

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 635.gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
13 Heraf følger, at de pløiede Striber see bredere ud end 8 Fod, og hveranden upløiet smallere end 6 Fod; men der plantes ikke i Randfuren a b, derimod nok i Grøften c, saa at Plantningsbreden netop ligger mellem a og c, og altsaa netop er 8 Fod. Paa nogle Steder bruges al give hveranden upløiet Stribe, nemlig den mel- lem Grøfterne, en Brede af kun 5 Fod, og til Gjengjæld give den anden upløiede Stribe en Brede af 7 Fod, men det er ikke almindeligt. Derimod træffer man stundom Pløjninger udførte i ældre aabne Plantninger, der staae i Stampe, og da saaledes, at hver pløiet Stribe kun har 2 å 3 Plovfurer, altsaa kun er 2*/2 å 4 Fod bred, medens de upløiede Striber ere 2 ä 3 Gange saa brede. Naar Pløiningen ikke udføres til større Dybde end 15 å 18 Tommer, er der Intet til Hinder for at indskrænke sig til 2 å 3 Furer i hver Stribe. Hvad Pløiningsdybden angaaer, da kan man ikke ifor- veien angive, til hvilken Dybde Pløiningen skal udføres. Kontrakten med vedkommende Pløiningsentrepreneur fastsætter ingen bestemt Dybde, men deels at den gule Undergrund under Hedemulden, eller, hvor der er Ahl, da under denne, skal pløies op, saa at dette gule Sand ligger opad Furen efter Amerikaneren, — og deels atLyngskjoldenover a itbliverdækketrn edmindst 6" Jord. Det er øiensynligt, at disse 2 Bestemmelser netop træffe Sømmet paa Hovedet, for at Jordbearbejd- ningen kan faae den nødvendige Dybde, og hverken meer eller mindre. Selv hvor der ingen Ahl er, ligger der mellem Hedemulden og den gule Undergrund et 2 ä 4 Tommer tykt Lag sort eller rødbrunt Stof (Rødjord), som Hannoveranerne kalde «Brand», og som ikke er mere haardt end den øvrige Jord, men dog saa ubehageligt for Planterne, at disse meget nødigt lade deres Ilødder pas- sere igjennem det. Hvor dette Stof ikke er gjennempløiet, staae Planterne i Stampe; saasnari det derimod har væ-