Den dybe Reolpløining
anvendt til Hedeplantning
Forfatter: E. Dalgas
År: 1872
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 635.gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Heraf følger, at de pløiede Striber see bredere ud
end 8 Fod, og hveranden upløiet smallere end 6 Fod;
men der plantes ikke i Randfuren a b, derimod nok i
Grøften c, saa at Plantningsbreden netop ligger mellem
a og c, og altsaa netop er 8 Fod. Paa nogle Steder
bruges al give hveranden upløiet Stribe, nemlig den mel-
lem Grøfterne, en Brede af kun 5 Fod, og til Gjengjæld
give den anden upløiede Stribe en Brede af 7 Fod, men
det er ikke almindeligt. Derimod træffer man stundom
Pløjninger udførte i ældre aabne Plantninger, der staae i
Stampe, og da saaledes, at hver pløiet Stribe kun har 2
å 3 Plovfurer, altsaa kun er 2*/2 å 4 Fod bred, medens
de upløiede Striber ere 2 ä 3 Gange saa brede. Naar
Pløiningen ikke udføres til større Dybde end 15 å 18
Tommer, er der Intet til Hinder for at indskrænke sig
til 2 å 3 Furer i hver Stribe.
Hvad Pløiningsdybden angaaer, da kan man ikke ifor-
veien angive, til hvilken Dybde Pløiningen skal udføres.
Kontrakten med vedkommende Pløiningsentrepreneur
fastsætter ingen bestemt Dybde, men deels at den gule
Undergrund under Hedemulden, eller, hvor der er Ahl,
da under denne, skal pløies op, saa at dette gule
Sand ligger opad Furen efter Amerikaneren, — og deels
atLyngskjoldenover a itbliverdækketrn edmindst
6" Jord. Det er øiensynligt, at disse 2 Bestemmelser
netop træffe Sømmet paa Hovedet, for at Jordbearbejd-
ningen kan faae den nødvendige Dybde, og hverken meer
eller mindre. Selv hvor der ingen Ahl er, ligger der
mellem Hedemulden og den gule Undergrund et 2 ä 4
Tommer tykt Lag sort eller rødbrunt Stof (Rødjord), som
Hannoveranerne kalde «Brand», og som ikke er mere
haardt end den øvrige Jord, men dog saa ubehageligt for
Planterne, at disse meget nødigt lade deres Ilødder pas-
sere igjennem det. Hvor dette Stof ikke er gjennempløiet,
staae Planterne i Stampe; saasnari det derimod har væ-