Den dybe Reolpløining
anvendt til Hedeplantning
Forfatter: E. Dalgas
År: 1872
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 635.gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
grundspløining; paa den første vare Planterne brede og
mørkegrønne, paa den sidste tynde og gule.
Navnlig i Lyngjord kan Undergrundspløining aldeles
ikke anbefales. Anvendes nemlig Undergrundsploven i
Hedejord, er man tvungen til at sætte de unge Planter i
det slette Blysand, hvor de nødvendigviis maa hensygne.
Noget anderledes forholder det sig med Undergrunds-
pløining i Agermark; der er Mulden ikke saa udpint, og
der ville de unge Planter bedre kunne slaa an; men selv
her bør denne Pløining ikke anbefales. Undergrunds-
ploven kan godt gjennembryde Ahlen, selv til 24" Dybde,
men det er et Spørgsmaal, om Ahlen ogsaa forvittrer,
naar den ikke kommer op til Luften, og det er endog
muligt, at den kan voxe sammen igjen. I les landes har
ny Ahl dannet sig i Løbet af 12 Aar, i Kumpedalshedes
aabne Sande samt paa Klitterne ved Vesterhavet kan
man paavise en begyndende Ahldannelse, og i Hanno-
ver er man ingenlunde sikker paa, at Ahlen ikke
kan danne sig paany, naar Lyngvegetationen
atter kan komme til at dække det Pløiede. Alle
disse Grunde tale mod Anvendelsen af Undergrundsplo-
ven især paa Hedejord, og da atter navnlig paa ahlholdig
Hedejord. Ved Undergrnndspløiningen løsner man blot
Jorden, og gjennembryder vel Rødjorden og Ahlen, men
uden at benytte de gode Kræfter der findes i disse;
ved Reolpløiningen udlufter man tillige Ahlen og Rød-
jorden, og gjør dem frugtbare.
De pløiede eller kulegravede 8' brede Striber, blive
i Hannover deels besaaede deels tilplantede.
Besaaeningen udføres efter en let Harvning paa
den c. 1 Aar gamle Pløining med 3*/2 S Fyr- og P/a «
Rødgranfrø pr. dansk Td. Land, hvor Jordbunden er god;
eller alene med Fyrrefrø, hvor Jordbunden er mager.
Frøet bredsaaes og overgaaes med en Tornharve. I
2‘