Den dybe Reolpløining
anvendt til Hedeplantning
Forfatter: E. Dalgas
År: 1872
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 635.gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
os til Udplantning Frøbedsplanter af pinus montana og
austriaca, og paa enkelte Steder endog af Gran for Ex.
af Hvidgran paa Palsgaards Plantage; og med den dybere
og bedre Jordbundsbehandling, som Reolpløjningen yder,
er der vist ingen Fare for, at udstrække denne iknven-
delse endnu videre. Dog bør man være noget forsigtig,
og det vil derfor være tilraadeligt, at der i de reolpløiede
Striber plantes 1 og 2aarige Frøbedsplanter af Fyrrearterne,
men 3 og 4aarige udpriklede Planter af Granarterne, idet
der dog af disse sidste til Forsøg stadigt anvendes c.
10 pCt. 2aarige Frøbedsplanter.
5. I Hannover, som i hele den nordtydske Slette,
har den haardføre almindelige Fyr i meget lang Tid været
det almindelige fremherskende Plantage Træ, idet der dog
samtidigt ogsaa er anvendt endeel Rødgran. Vi begyndte
ogsaa med Fyrren men bleve nødte til at tye til den li-
det haardføre Rødgran som Hovedbestand, og gjennem
den til Lætræerne, Hvidgran, Bjergfyr og østerrigsk Fyr,
og jeg troer, at vi kun have vundet ved Dyttet. Hanno-
veranerne ere i den senere Tid ogsaa komne mere og
mere efter, at Rødgranen er mere værdifuld end den
almindelige Fyr, og endeel af deres nye Kulturer lægge
endogsaa an paa at gjøre Rødgranen til Hovedbestand;
men af Forsigtighedshensyn omgives de noget usikkre
og noget trevne Rødgransplanter med de haardføre og
mere letvoxende og drivende Fyrrer. Hos os er der
fremdeles al Anledning til at blive staaende ved Rødgra-
nen som Hovedbestand. I det Punct ere vi ved Omstæn-
dighederne komne endeel foran Hannoveranerne, og vi
have nu en lang Erfaring for, at det er et fortrinligt
Hedetræ indenfor Læbælter.
Endvidere bør vi hos os være meget forsigtige med
at adoptere den almindelige Fyr, da den paa en saa
eclatant Maade i over 100 Aar har sagt «Nei« i vore
Heder; det kan vel ikke nægtes, at den med dyb Jord-