Den dybe Reolpløining
anvendt til Hedeplantning

Forfatter: E. Dalgas

År: 1872

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 635.gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
28 os til Udplantning Frøbedsplanter af pinus montana og austriaca, og paa enkelte Steder endog af Gran for Ex. af Hvidgran paa Palsgaards Plantage; og med den dybere og bedre Jordbundsbehandling, som Reolpløjningen yder, er der vist ingen Fare for, at udstrække denne iknven- delse endnu videre. Dog bør man være noget forsigtig, og det vil derfor være tilraadeligt, at der i de reolpløiede Striber plantes 1 og 2aarige Frøbedsplanter af Fyrrearterne, men 3 og 4aarige udpriklede Planter af Granarterne, idet der dog af disse sidste til Forsøg stadigt anvendes c. 10 pCt. 2aarige Frøbedsplanter. 5. I Hannover, som i hele den nordtydske Slette, har den haardføre almindelige Fyr i meget lang Tid været det almindelige fremherskende Plantage Træ, idet der dog samtidigt ogsaa er anvendt endeel Rødgran. Vi begyndte ogsaa med Fyrren men bleve nødte til at tye til den li- det haardføre Rødgran som Hovedbestand, og gjennem den til Lætræerne, Hvidgran, Bjergfyr og østerrigsk Fyr, og jeg troer, at vi kun have vundet ved Dyttet. Hanno- veranerne ere i den senere Tid ogsaa komne mere og mere efter, at Rødgranen er mere værdifuld end den almindelige Fyr, og endeel af deres nye Kulturer lægge endogsaa an paa at gjøre Rødgranen til Hovedbestand; men af Forsigtighedshensyn omgives de noget usikkre og noget trevne Rødgransplanter med de haardføre og mere letvoxende og drivende Fyrrer. Hos os er der fremdeles al Anledning til at blive staaende ved Rødgra- nen som Hovedbestand. I det Punct ere vi ved Omstæn- dighederne komne endeel foran Hannoveranerne, og vi have nu en lang Erfaring for, at det er et fortrinligt Hedetræ indenfor Læbælter. Endvidere bør vi hos os være meget forsigtige med at adoptere den almindelige Fyr, da den paa en saa eclatant Maade i over 100 Aar har sagt «Nei« i vore Heder; det kan vel ikke nægtes, at den med dyb Jord-