Den dybe Reolpløining
anvendt til Hedeplantning
Forfatter: E. Dalgas
År: 1872
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 635.gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
De store Udgifter ved de 2 sidstnævnte Kulturmaa-
der have med god Grund givet Anledning til uafladelige
Forsøg paa at slippe nemmere fra det; ofte er dette
imidlertid gaaet ud over Arbejdets Godhed, og Følgen
heraf har været rniddelmaadige Resultater, som ikke have
bidraget til at vække Lysteu til den for vore Heder saa
uundværlige Plantning.
Det vil vistnok ikke være nødvendigt at udvikle, at
Kulturernes Prisbillighed ikke rnaa fremkomme paa Be-
kostning af deres Godhed , thi det er at spare paa Skil-
lingen og lade Daleren løbe.
Det, der skal opnaaes, er den billigst mulige
Udførelse af et saa godt Arbeide, at Planterne
voxe sikkert og hurtigt, og i saa Henseende er
der i Hannover i Løbet af de sidste 15 Aar bleven præ-
steret et saa fortrinligt, og samtidigt saa billigt Arbeide,
at det fortjener den største Opmærksomhed.
Hannoveranerne have ikke, saaledes som vi, forladt
Pløjningen og den almindelige Fyr; tidligere anvendte
de ganske samme Methode, som den ældste hos os
nemlig 4 ä 6 Tommer dybt pløiede Striber, hvori der
saaedes Fyr og tildeels Rødgran, og den samme Kultur-
methode anvendes der endnu den Dag i Dag navnlig
af Hedebønderne, hvoraf Mange have Plantninger, men,
tillige have ondt ved hurtigt at adoptere Fremskridt. Disse
gammeldags Kulturer have sjeldent givet til-
fredsstillende Resultater; Besaaeningen kommer
vel godt op, og Planterne voxe ogsaa rask til i deres
Barndom, men snart standser Væxten, saa at Bestan-
den endnu i 30 A ars Alderen kan st aae iStampe
med knn 4 ä 6 Fods Højde. Saadanne fortrykte
Plantninger træffer man endnu jevnligt dernede, selv
paa god Plantningsbund uden Ahl, og man vil da
let kunne overbevise sig om, at det næsten altid er Be-
saaeningskulturer paa overfiadiskt pløiede Striber eller