Liernursystemet i Amsterdam

14 kraftigt Vacuum direkte fra Centralstationen og i den anden opsamles Fäkaher til Videretransport til samme. Til Forhindring af Forstoppelse foreslaaes anbragt »Sand- fang« paa Fäkalledningen, hvoraf da Sand, Klude o. des! lettere kan borttages. Endelig foreslaaes det at forlægge Magistralledningen paa en Strækning, saaledes at nogle af de verticale Bøjninger kunne undgaaes, og det blev nævnet, at det vilde være heldigst, om Magistralledningens Rør bleve gjorte sterre. Anslutningen af Distriktet ved Sarpathistraat ved at føre Magistralledningen over Amstelfloden er ogsaa under Over- vejelse og synes at have væsentlige Vanskeligheder at over- vinde, idet Ledningen maa have saa stor Stigning , at der atter i Lepelstraat maa anlægges et særligt Relais, med en Beholder forneden, hvori Fakalierne samles, og en anden højere liggende, hvori Fäkalierne suges op, for derpaa at gaae til Centralstationens Fäkalledning. Hvis dette maatte vise sig at være utilstrækkeligt, vil man gaae til Indpump- ning af fortættet Luft, saaledes at Vædsken med Tryk førea videre. Ogsaa disse Komplikationer have aldrig oprindelig været paatænkte. Mange af dø her paaviste Vanskeligheder ved Driften af Magistralledniugefl hidrøre vel fra særlige Forhold i Amsterdam, navnlig fra den daarlige Undergrund og de mange Broer, og de kunne vel, efterhaanden som Erfaringer samles, overvindes; meu hidtil kan det ikke siges at være skeet tilfulde, og et System efter hvis Princip der maa arbejdes med et partielt Vacuum, maa jo ganske naturlig have sin Begrændsning derved, at Drivkraften højst kan naae en vis Brøkdeel af een Atmosphæres Tryk, og derved at absolut Lufttæthed i alle Samlinger i Praxis ikke kan op- naaes eller stadig vedligeholdes. I saa Henseende vilde et System, der benyttede fortættet Luft som Drivkraft altid have det Fortrin, at man blot ved at forøge Trykket, blev uafhængig af alle mindre Utæt- heder.