Vejledning I Metalfarvning

Forfatter: T.H. Madsen

År: 1920

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 64

UDK: 621.794

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
i en Krukke med stærk Salpetersyre. Man tilsætter Spaanerne lidt efter lidt, hvilket maa ske i fri Luft, da der udvikles en IVIængde røde Syredampe. Har man opløst saa meget, som Syren kan tage, vil der efter Afkølingen udskille sig Krystaller af Kobber- nitrat i Vædsken og ved fuldstændig Inddampning af denne i et Lerfad, som sættes over en Gryde med kogende Vand, kan man yderligere vinde noget. Manganoversurt Kali danner smaa sorte metal- glinsende Krystaller, som giver en yderst kraftig violet Farve ved Opløsning; det sætter brune Pletter paa Huden. Undertiden kaldes det Kaliumperman- ganat eller blot Permanganat. Det er et stærkt iltende Kemikalium. Kemikalierne opløses i det varmede Vand, og Ba- det anvendes ca. 80° C. varmt, det maa under ingen Omstændigheder koge, da det herved hurtigt øde- lægges. Man dypper først den Genstand, man vil farve, indtil den liar antaget en brun Farve; derpaa optages den, afskylles fuldstændig med rent Vand og børstes kraftigt med en ren Børste; herved vil den brune Farve omtrent helt gaa af, og selve Me- taloverfladen vil for Messingets Vedkommende vise sig grønligbrun. Man dypper derpaa atter, til der er opstaaet brun Farve, optager, afskyller og børster paany, og saaledes bliver man ved, til man har op- naaet den ønskede Farve. Jo tiere man børster, des bedre og mere holdbart bliver Farvningen. Det er ikke nødvendigt at vedblive med Farvningen, til den — 41 —