Vejledning I Metalfarvning

flamme, jo stærkere man heder, jo mørkere bliver Farven. Hvor stærkt man skal varme, maa man prøve sig frem med, da det jo vanskelig lader sig gøre at maale og opgive nogen Temperatur paa Over- fladen af Gensianden; man vil dog ret hurtigt lære at skønne, naar Behandlingen er passende. Den saaledes opnaaede Patina er som Regel meget ens- artet og egner sig blandt andet godt som Underlag for grøn Patinering. En staalgraa Earve (ogsaa paa Jern) kan opnaas med følgende Bad: 1 Liter Saltsyre, 60 gr. Jernvitriol, 60 gr. Kobbervitriol, 125 gr. hvid Arsenik, 5 gr. Spanskgrønt. Jern vitriol danner smaa lysegrønne Krystaller; den kaldes ogsaa undertiden for svovlsur Jernforilte eller Ferrosulfat. Hvid Arsenik er almindelig kendt under Nav- net Rottekrudt; det er et hvidt overordentlig giftigt Pulver, og Bejtser fremstillet hermed maa derfor om- gaas med den største Forsigtighed. Det er Forbin- delse af Metallet Arsen, der bl. a. legeret med Bly findes i almindeligt Hagl. Spanskgrønt danner smaa irgrønne Krystaller og faas ved Opløsning af Kobber i Eddikesyre, det kaldes derfor ogsaa for Kobberacetat. Bejtsen an-