Vejledning I Metalfarvning

Forfatter: T.H. Madsen

År: 1920

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 64

UDK: 621.794

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
for Blæselampen, hvorved det grønne Irlag omdannes til sort Kobberilte, der for en Del sætter sig fast paa Metallet. Efter Afkølingen afbørstes det løstsid- dende. Man gentager som Regel Overstrygningen og Afbrændingen nogle Gange for at faa en mere ensartet Farvning. Undertiden anvender man ogsaa v i Stedet for Opløsningen i denatureret Sprit at dyppe Genstanden i en Opløsning af Kobber i Salpetersyre. Metoden kan ogsaa anvendes til Sølv. Begge Opløsninger kan opbevares. Bedst lykkes Behandlingen, naar Fladerne er lidt ru f. Eks. sandblæste eller matbrændte. Genstande, der skal farves ved Sortbrænding, maa ikke være samlet med Tinlod, da Ophedningen ved Sortbrændingen maa være saa stærk, at dette vil smelte. Derimod kan slagloddede Genstande godt sortbrændes. Sortbejtsning (alene til Messing). Man anvender hertil en Opløsning af Kobberkar- bonat i stærkt Ammoniakvand. Kobberkarbonat er et lysegrønt Pulver, der undertiden ogsaa kaldes kulsurt Kobberilte eller Kuprikarbonat; det er omtrent det samme Stof, der danner den grønne Patina Det er undertiden van- skelig at faa til Købs, men man kan da selv frem- stille det. Recept hertil kan faas fra Teknologisk Instituts Laboratorium. Paa en s/< 1 Flaske kommes 7a Liter af stærkeste Ammoniakvand og 100 gr. Kobberkarbonat. Man afpropper og lader henstaa.