Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

103 Maader (Eks. se Fig. 12—15 og 31). Kraftig Spaltelighed efter et Romboeder paa 76° (Fig. 12). H. 3, Vf. 2,7. Glasglans, far- veløs eller med svage, laante Farver, sjældnere sort (Antrakonit). Smelter ikke for Blæserøret og giver alkalisk reagerende Glød- ningsrest; Ca-Reaktion. Opløselig i kold, fortyndet Saltsyre under stærk Kulsyreudvikling. Er ligesom andre Korbonater (og Nitra- ter) i Besiddelse af meget stærk Dobbeltbrydning, som kan ses umiddelbart, og hvorfor den klare Varietet fra Eskifjord paa Is- land kaldes Dobbeltspat og har meget stor Værdi til Frem- stilling af Nikolske Prismer. Kalkspat er et af de almindeligste Mineraler, der væsentlig er dannet paa en af to Maader, enten som umiddelbar Udskillelse af vandige Opløsninger eller som Bestanddel af Organismer. I rent Vand er K. kun i meget ringe Grad opløseligt, noget mere i kulsyreholdigt Vand (1 Del K. i 1000 Dele Vand), og naar Kul- syren slipper bort, vil Kalkspaten derfor udskilles. Ved Jordover- fladen dannes paa den Maade Kalksinter (Ki 1 deka'lk), enten med talrige Planteaftryk eller som en lagdelt, kornet Masse; i Hulrum dannes Drypsten, af finkornet eller traadet Struk- tur, eller, hvis Hulrummet til Stadighed er fuldt af Vand, Krystal- ler. Kalkspat er Bestanddel af de fleste kalkskallede Organis- mer (Undtagelser se under Aragonit), og derved frembringes mæg- tige Aflejringer, der enten kan være ganske løse (Kridt) eller af det sammensivende Vand sammenkittede til en tæt Bjærgart (Kalksten); denne kan saa senere ved de enkelte Krystalindivi- ders Vækst omdannes til kornet Kalkspat (Marmor). Efter Urenhederne skelner man mellem Bituminøs Kalksten, Mergel- kalksten (Cementsten) og dolomitisk Kalksten. Produktionen af Kalksten er uhyre stor (sikkert over 100 Mili. Tons); den an- vendes til Mørtel, Cement, Bygningssten, Jordforbedring og i stor Maalestok i den kemiske Industri (Kulsyre, Soda, Sukker, Cellulose, Glas, Calciumkarbid og andre Kalkpræparater), samt som Tilslag i Metallurgien. Dolo mit, CaMg(CO3)2, krystalliserer i og spalter efter et Romboeder paa 73°. H. 4, Vf. 3. Glasglans, farveløs eller med svage, laante Farver. Ved Ophedning paa Kul usmeltelig og gi- ver alkalisk Reaktion; Ca-Reaktion; bruser meget svagt med kold