Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

104 Saltsyre, men stærkt ved Opvarmning. Ret almindelig som Bjærg- art i kornet, marmorlignende Form; den er oftest dannet ved, at det gennemsivende Vand har koncentreret den Mængde Magnesia, der fra Begyndelsen findes i de kalkspatskallede Organismer, i visse Lag. Anvendes paa lignende Maade som Kalkspat. Magnesit, MgCO3, ligner i alle Egenskaber og Reaktioner Dolomit, fra hvilket det egentlig kun kan kendes ved ikke at give Ca-Reaktion. Den findes særlig i finkornet Form sammen med Serpentin og anvendes mest til Kulsyreudvinding og til Magnesia- cement og ildfaste Sten. Hovedproduktionsstedet er Østerrig. Zinkspat (Smithsonit), ZnCO3, krystalliserer i og spalter efter et Romboeder paa 72°, men forekommer oftest i skorpe- og drypstensagtige Former med kornet Struktur. H. 5, Vf. 4,5. Stærk Glasglans, farveløs eller med laante Farver, ofte grønlig. Usmeltelig, men giver Zn-Beslag, der navnlig faas kraftigt ved Smeltning med Kul og Soda; baade Beslaget og selve Mineralet bliver grønt ved Glødning med Koboltnitrat. Bruser med varm Saltsyre. Forekommer, sammen med Kiselzink, i de øvre Par- tier af Zinklejerne og er en vigtig Zinkmalm; begge kaldes al- mindelig for „Galmej“. Manganspat, MnCO3, krystalliserer i og spalter efter et Romboeder paa 73". H. 4, Vf. 4,5. Glasglans, rosenrød Farve. Usmeltelig, giver sort, umagnetisk Glødningsrest og med Fosfor- salt Mn-Reaktion. Bruser først med varme Syrer. Forekommer sammen med andre Manganmalme. J ær nspat (Siderit), FeCO3, krystalliserer i og spalter efter et Romboeder paa 73°. H. og Vf. 4. Glasglans, oftest brun Farve. Er usmeltelig og giver sort, stærkt magnetisk Glødningsrest; bru- ser først med varme Syrer. Jærnspafen er et meget udbredt Mine- ral, der, som andre Korbonater, væsentlig er dannet ved Ud- skillelse af vandige Opløsninger. Særlig store Krystaller findes i Kryoliten ved I vigtut; i kornede Masser forekommer den sam- men med Brunjærnsten ved Bilbao. Den almindeligste Form er Ler j ær nst en en, der er en Imprægnation i Ler og næsten al- tid ledsager Kullag; ofte indeholder den selv Kul (Kuljærn- sten). Den udgør den største Del af Englands Jærnmalm. I smaa Mængder findes den i bornholmske og grønlandske Kulformation..