Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
De hidtil nævnte Karbonater har alle lignende Krystalform;
Karbonaterne af Fe, Mg og Mn er fuldstændig isomorfe og kan
optræde som Blandingskrystaller i Naturen; CaCO3 kan derimod
kun i begrænset Grad danne Blandingskrystaller med de øvrige.
De fire følgende Karbonater krystalliserer ogsaa i indbyrdes
samme, rombiske Form. Ejendommeligt er det, at Natronsalpeter
krystalliserer som Kalkspat, men Kalisalpeter som Aragonit.
Ar ag o nit, CaCO3, krystalliserer rombisk, ofte i Tvillinger,
der undertiden er tilsyneladende heksagonale; den spalter efter
Flader i Prismezonen, men Tværsbruddet er muslet. H.4, Vf. ca.
3. Glasglans, farveløs eller med svage Farver. Kemiske Forhold
som hos Kalkspat, fra hvilken den kendes ved, at den ved Op-
hedning paa Kul, noget før Glødhede, falder fra hinanden og
bliver til Pulver. For de fintraadede og tætte Varieteter maa an-
vendes Kogning af det fint pulveriserede Materiale med Koboltni-
trat; herved vil A. antage en violet Farve, mens Kalkspat ikke
vil angribes.
Forekomst og Dannelsesmaade er noget lignende som hos Kalk-
spat; dog er A. sjældnere og aldrig Bjærgartsbestanddel, da den
ikke er saa stabil som Kalkspat, men i Løbet af lange Tider vil
gaa i Opløsning og udskilles igen som Kalkspat. Særegne Varie-
teter er Ærtestenen fra Carlsbad, der er analog med Bønne-
malm (se Brunjærnsten), og Oolit, som bestaar af en Sammen-
hobning af millimeterstore, afrundede Korn, hvis Dannelsesmaade
ikke er ganske sikker. En Del Dyreskaller bestaar af A. eller et
lignende Stof, saaledes navnlig de fleste Koraller og blæksprutte-
agtige Dyr, alle Snegle og de fleste Muslinger; nogle af disse
(Østers) bestaar dog udelukkende af Kalkspat, mens andre inde-
holder begge Dele. Ogsaa Kedelsten bestaar væsentlig af A.
Strontianit, SrCO3 ligner i det væsentligste Aragonit, men
er lidt tungere (Vf. 3,7) og giver Sr-Reaktion. Forekommer paa
Gange.
Witherit, BaCO3, ligner de foregaaende; H. er 3,5, Vf.
4,3. Glas- eller Fedtglans, oftest farveløs. Smelter let for Blæse-
røret og giver alkalisk Glødningsrest og Ba-Reaktion; bruser først
med varme Syrer. Forekommer paa Gange.
C er u s sit, PbCO3, krystalliserer rombisk, ofte i komplice-