Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
Kalksten og Dolomit; den ædle Spinel har nogen Anvendelse som
Ædelsten.
Spinelgruppen bestaar af en Mængde isomorfe Mineraler, hvor der i Stedet
for Mg kan indgaa Fe, Mn og Zn i Stedet for Al Fe og Cr. De vigtigste Mine-
raler er foruden selve Spinellen Magnetjærnsten og Kromjærnsten, der skal
behandles i det følgende; i øvrigt kan nævnes Hercynit FeAl2O4, Gahnit
(Zinkspinel), ZnAl2O4, og Frank linit, (Fe,Zn,Mn)Fe2O4„ af hvilke de
to sidstnævnte væsentlig forekommer sammen med den røde Zinkmalm. Kry-
so b e r y 1 har en med Spindlerne analog Sammensætning, BeAl2O4, men kry-
stalliserer rombisk pseudoheksagonalt. H. er ^l2, og Mineralet anvendes derfor
som Ædelsten; navnlig den grønne (i kunstigt Lys røde) Alexandrit fra Ural
er meget værdifuld.
Magnetjærnsten (Magnetit), Fe3O4, krystalliserer i Ok-
taedre og Oktaedertvillinger; ujævnt Brud, H. 6, Vf. 5. Metal-
glans, sort Farve og Streg. Stærkt magnetisk, baade før og efter
Ophedning; usmeltelig, opløselig i Saltsyre. Forekommer som
underordnet Bestanddel af de fleste Eruptivbjærgarfer, mesl af
de basiske, som undertiden endogsaa kan bestaa helt eller over-
vejende af dette Mineral. Herhen hører de store Lejer ved Taberg
ved Jønkøping, ved Kiruna i Lapland og i Ural. Andre Steder er
Mineralet Bestanddel af krystallinske Skifere, og det er da ikke
sikkert, om det oprindelig er af eruptiv eller sedimentær Oprin-
delse; som saadanne Forekomster kan nævnes Arendal, Gellivare,
samt en Mængde Steder i Mellemsverrig (Dannemora, Gränges-
berg o.a.). Sekundært har Mineralet stor Udbredelse i Sand, saa-
ledes sammen med Granat meget ofte ved vore Kyster. Magnet-
jærnsten er den bedste og en af de vigtigste Jærnmalme.
Kromjærnsten (Chromit), FeCr3Od, krystalliserer som
foregaaende; Bruddet er ujævnt. H. 6, Vf. 5. Metalglans, sort
Farve og mørkebrun Streg. Usmelteligt for Blæserøret; noget
magnetisk før Ophedning og næsten ligesaa stærkt efter denne.
Med Fosforsalt Cr-Reaktion. Forekommer i de basiske Eruptiv-
bjærgarter, navnlig sammen med Serpentin og er den vigtigste
Krommalm, der anvendes til Fremstilling af Kaliumkromat og for-
skellige Kromfarver, endvidere til ildfaste Sten og i Staalindu-
strien. Det meste K. kommer fra Rhodesia og Ny Caledonien.
Blandt de forskellige eksisterende naturlige Borater har følgende størst
Betydning for Borproduktionen: Boronatrocalcit, CaNaB5O9,6H2O, der