Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
Glansen og Farven meget varierende; den almindelige Kaolin
danner i Reglen et ganske løst, snehvidt Pulver. Usmeltelig og
usønderdelelig af Syrer; med Koboltnitrat giver den Al-Reaktion.
Kaolin er et overordentlig udbredt Mineral, der dannes ved
Forvitring af Feldspat og andre Silikater; for Iværksættelsen af
denne Proces er Kulsyre nødvendig, enten den atmosfæriske eller
muligvis en fra Dybet stammende. De teknisk vigtige Kaolinlejer
er opstaaede ved Omdannelse af Granit eller Gnejs og indeholder
derfor altid Kvarts, som ved Anvendelsen maa slemmes fra; i de
fleste Tilfælde er imidlertid den i Naturen dannede Kaolin skyllet
bort med Vandet, og naar den aflejres igen, har den optaget en
Mængde Urenheder og er blevet til Ler, hvis enkelte Bestand-
dele meget vanskelig lader sig konstatere. Hvis Leret indeholder
større Mængder (over 5 °/0) af Ilterne af Ca, Fe, K, eller Na,
bliver det smelteligt (almindeligt Ler), ellers er det ildfast.
Kaolin anvendes væsentlig til Porcellænfabrikationen, hvortil den
blandes med Feldspat og Kvarts, endvidere til Papir; mindre rene
Sorter anvendes til ildfaste Sten; det allermeste kommer fra Eng-
land (Cornwall), andre berømte Forekomststeder er ved Limoges
og Meissen. I Skaane findes et stort Leje ved Ivö, paa Bornholm
findes et ved Rønne, hvor Kaolinen dog ikke er ren nok til at
kunne anvendes til Porcellæn.
Andre vandholdige Lerjordsilikater er Agalmatolit (Billedsten),
H,Al2Si4O12, en tæt, talkagtig Substans, der kommer fra Kina og anvendes til
Kunstgenstande og V a 1 k e j o r d, af varierende Sammensætning, der i Nuti-
den væsentlig bruges til Rensning af Olje.
C. Intermediære Silikater.
Nefelin, nærmest NaAlSiO4, dog med et Overskud af SiO2 over denne
Formel; den krystalliserer heksagonalt; H. 6, Vf. 2,6. Glas- eller Fedtglans,
oftest farveløs eller lyst farvet. Den udgør en vigtig Bestanddel af en særlig
Række af Eruptivbjærgarter (Nefelinsyenit o. a.), som bl. a. findes i stor
Mængde i Julianehaabegnen.
Sodalitgruppen; herhen hører en Del Mineraler af ret kompliceret
Sammensætning, da de foruden Kiselsyre, Lerjord, Natron og (i Reglen) Kalk,
altid indeholder en anden Syrebestanddel, nemlig Cl (Sodalit), SO,4 (No-
sean og Hauyn) eller S (Lasursten). De krystalliserer alle i regulære
Rombedodekaedre. Sodaliten er en Hovedbestanddel af visse Nefelinsyeniter
og forekommer navnlig i stor Mængde i Julianehaabegnen. Nosean og Hauyn