Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
er Bestanddele af Basalt, mens Lasurstenen, findes i kontaktmetamorfoseret
Kalksten; den er i Besiddelse af en intensiv blaa Farve og har fra ældgammel
Tid været en meget skattet Smykkesten, der næsten udelukkende kommer fra
Centralasien.
Cordierit, Mg,Al4SisO18, krystalliserer rombisk, har H. 7 og ligner i
Bruddet meget Kvarts, men er oftest i Besiddelse af en blaalig Farve med paa-
faldende stærk Pleokroisme; den er en ret almindelig Bestanddel af kontakt-
metamorfoserede Bjærgarter og Gnejs.
D. Metasilikater.
Titanjærn, FeTiO3, krystalliserer romboedrisk, isomorf
med Jærnglans; muslef Brud, men undertiden med Afsondrings-
flader. H. 5—6, Vf. henved 5. Metalglans, sort Farve, oftest
sortebrun Streg. Svagt magnetisk før, noget stærkere efter Op-
hedning. Usmeltelig; det finpulveriserede Mineral sønderdeles
langsomt af varm Saltsyre, og Opløsningen giver ved Behandling
med Tin en smuk violet Farve. Forekommer som Udskillelse i
Eruptivbjærgarter, navnlig i stor Mængde i Norge.
Pyroxener og Amf i boler (Augit- og Hornblendegrup-
pen) indeholder en meget stor Mængde Mineraler, der krystalli-
serer rombisk, monoklinf eller triklint og ogsaa i andre Henseen-
der viser indbyrdes Forskelligheder. H. er 5—6, Vf. henved 3,5.
Farven er oftest grønlig, men varierer i øvrigt fra næsten farveløs
til helt sort. Augitrækkens Mineraler har ret svag Spaltelighed
efter et Prisme paa ca. 87 °, mens Hornblendemineralerne spalter
meget kraftigt efter et Prisme paa 55°. Mineralerne er usønder-
delelige af Syrer. Begge Grupper indeholder en Del vigtige Bjærg-
artsdannende Mineraler; Augitgruppen har navnlig hjemme i
Eruptiverne, specielt Dagbjærgarterne, mens Amfibolerne oftest
dannes ved mere indviklede Processer i Dybet og derfor særlig
findes i krystallinske Skifere og i Dybbjærgarter.
Begge Rækkerne er paa en ejendommelig Maade paralleltløbende; de rom-
biske Mineraler har Sammensætningen (Mg,Fe)SiO3 og er i Reglen brunt
farvede; hertil hører af Pyroxenerne Enstatit, BronzitogHypersthen.
med stigende Jærnindhold i den nævnte Orden; de findes i basiske Eruptiv-
bjærgarter. Den tilsvarende Amflbol er Antofyllit.
De monokline Led i Rækken indeholder som Regel Kalk, for-
uden de ovennævnte Bestanddele; hertil hører blandt Pyroxenerne