Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

124 lig store Individer findes Feldspaten i Pegmatitgangene, og bry- des i stor Mængde, navnlig i Skandinavien og Amerika for at anvendes til Kaolin; paa Bornholm har der ogsaa været Feld- spatbrud, som dog ikke drives mere. Her som mange andre Steder findes Feldspaten nemlig i regelmæssig Sammenvoksning med Kvarts (Skri ft granit). Adular er klar og farveløs, men viser i een bestemt Retning et ejendommeligt blaalighvidt Skær, hvorfor den i stor Maalestok bruges som Smykkesten (Maanesten); det meste kommer fra Ceylon. Paa samme Maade anvendes den labradoriserende Ortoklas, der er i Besiddelse af et kraftigt, oftest blaat, Skær; den findes navnlig som Bestanddel af den norske Bjærgart Larvikit. Amazonsten har en smuk lysegrøn Farve og anvendes ogsaa som Smykkesten. Ortoklas findes meget ofte i regelmæssig Sammenvoksning med Albit paa en saadan Maade, at tynde, ret uregelmæssige, Lameller (nærmest efter (100)) af de to Mineraler afveksler med hinanden; denne Blanding kaldes Pertit. Bliver de enkelte Bestanddele saa smaa, at de kun kan skelnes i Mikroskop, kaldes Feldspaten Mikro per tit, og for de natronholdige Ortoklasers Ved- kommende, hvor man heller i Mikroskop kan se nogen Pertitstruktur, er der Grund til at formode, at den alligevel er til Stede, men overordentlig fin. I Mikroskop ses i Ortoklas meget ofte en ejendommelig, oftest korsvis, Tvil- lingstribning, hvad der viser, at Mineralet i Virkeligheden er triklint, og det kaldes da Mikroklin. Hvis Ortoklasen viser sig fuldstændig homogen, er der Grund til at formode, at Mikroklinstrukturen alligevel er til Stede, men overordentlig fin. Foruden Karlsbadtvillingen forekommer meget ofte en anden Tvillingdan- nelse efter et Langsdome (021), den saakaldte Bavenotvilling; begge Tvilling- love er ogsaa almindelige hos Plagioklas. Plagioklas er isomorfe Blandinger af to Mineraler, Aibit eller Natronfeldspat, NaAlSi3O8, og Anortit eller Kalk- feldspat, CaAl2Si2O8; de Plagioklaser, der indeholder over- vejende Natron, kaldes O li goklas, de med overvejende Kalk Labrador; de enkelte Plagioklaser kan kun kendes fra hinanden ved nøjagtigere Vægtfyldebestemmelser eller optiske Undersøgel- ser (Lysbrydning, Udslukningsretninger m. m.). Krystalliserer triklint (den i Virkeligheden aldrig forekommende Enkeltkrystal er afbildet i Fig. 7) i Tvillinger efter (010) og oftest med gentagen Tvillingdannelse (Fig. 34). Spalter i to næsten vinkelrette Ret- ninger, af hvilke den kraftigste (efter (001)) viser regelmæssige