Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

125 Striber, der gaar parallelt med Sporet af den anden Spaltnings- retning. H. 6, Vf. 2,6—2,7. Glas- eller Perlemorglans; Gennem- sigtighedsgraden meget forskellig. Farveløs eller hvidlig, graalig eller grønlig, undertiden labradoriserende. Næsten usmeltelig og (undtagen Kalkfeldspat) usønderdelelig af Syrer. Plagioklaserne er overordentlig udbredte i Eruptivbjærgarter- ne; Oligoklas findes særlig i Granit, Syenit og Diorit, Labrador særlig i Gabbro. Anvendes næsten kun som Smykkesten, navnlig Labradoren, der ofte er i Besiddelse af pragtfuld Labradoriseren. Oligoklasen viser undertiden et kraftigt Skær i visse Retninger paa Grund af indesluttede Jærnglansblade (Aven tur in eller Sol- sten); dog er det meste af hvad der sælges under det Navn et Kunstprodukt (Glas med Messingblade). Der eksisterer ogsaa enkelte Baryumfeldspater. » Analog med Plagioklaserne er en Gruppe af Mineraler, der med et Fælles- navn kaldes Skapolit; de er tetragonale og indeholder SiO2, A12O3, CaO eller Na„O og noget Cl. Tit anit, CaTiSiO5, krystalliserer monoklint, oftest i karak- teristiske, brevformede Krystaller (Fig. 67); svag Spaltelighed, muslet Brud. H. 5—5,5, Vf. 3,5. Svag Diamantglans, Farven oftest mørkebrun. Smelter ret vanskelig og sønderdeles kun svagt af Saltsyre; dog giver det fint pulveriserede Materiale med Saltsyre og Tin Ti-Reaktion. Ret almindelig som Be- standdel af Eruptivbjærgarter og kornet Kalk. E u d i a 1 y t, et kisel- og zirkonsurt Salt af Ca, Fe og Na (noget klorholdig), træffes i Form af rødlige, romboedriske Krystaller som udbredt Bestanddel af Nefelinsyeniterne i Julianehaabegnen. Sammesteds fin- des en stor Mængde andre sjældne Mineraler, som dog ikke skal omtales nærmere. F. Zeoliter. Hertil hører en Mængde Mineraler, der vandholdige Silikater af Kalk og Lerjord. H. 3,5—5,5, Vf. ca. 2,3. Alle Zeoliter har Glasglans (ev. Perlemorglans) og er næsten altid hvide eller klare og farveløse. Ved Opvarmning afgiver de Vand Fig. 67. Titanit. 1ste og 3die Endeflade (a og e) Pyramide (/?), Prisme (m) og Tværsdome (r). i Almindelighed er