Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
Desmin krystalliserer (tilsyneladende) rombisk (Fig. 1);
Krystallerne har ofte en udpræget Tendens til at antage Negform.
Stærk Spaltelighed efter 2den Endeflade. H.3,5—4.
Phillipsit og Harmotom er sjældnere Zeoliter, der krystalliserer
som Desmin, men ofte danner korsformede Tvillinger; Phillipsit indeholder
baade Ca, Na og K, Harmotom i Stedet for disse Ba.
C h ab as i t krystalliserer i Romboedre med en Vinkel paa ca.
85° og danner ofte gennem voksede Tvillinger; ret svag Spalte-
lighed efter Romboedret, ujævnt Brud. H.4—5.
L a u m o n t i t krystalliserer monoklint, men forvitrer meget let til en pul-
verformet Masse.
10. Organiske Mineraler.
Blandt de naturlige organiske Stoffer er der kun faa, der har en saa be-
stemt Sammensætning, at man kan regne dem med blandt Mineralerne;
enkelte af dem er Salte, f. Eks. Honningsten, Al2C12012,18Ho0, der
forekommer som brune, tetragonale Krystaller i Tørv. Andre er Kulbrinter
f. Eks. Fichtelit, C18H32, hvide monokline Krystaller, ligeledes i Tørv,
ogsaa fundet her i Landet. Herhen hører ogsaa Ozokerit eller Jordvoks,
en Blanding af forskellige Paraffiner, der smelter ved ca. 60°, har voksagtig
Beskaffenhed og brunlig Farve. Den findes i særlig stor Mængde i Galicien
og anvendes til Paraffin.
Rav, C40H64O4, er amorf. H. 2, Vf. 1,1. Harpiksagtig Glans,
gullig eller brunlig Farve. Smelter meget letog brænder med stærkt
lysende og sodende Flamme. Rav er en fossil Harpiks fra Tertiær-
perioden, der i særlig stor Mængde findes ved den preussiske
Østersøkyst; ogsaa her i Landet kan der findes en Del i de løse
Jordlag og ved Stranden. Den anvendes til Smykker o. 1.
De andre naturlige organiske Stoffer, saaledes som Kul, Asfalt
og Stenolie, har en saa ubestemt kemisk Sammensætning, at de
maa betragtes som Blandinger af en Mængde forskellige Stoffer,
hvis nærmere Natur det oftest er umuligt at udrede; de behandles
derfor i Reglen under Geologien.