Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
128 Tillæg: Meteorstenenes Mineraler. Man kender i det Hele henved 700 Forekomster af Meteor- sten, hvis Fald direkte er iagttaget for en Mængdes Vedkommende; i de fleste Tilfælde bestaar en Forekomst kun af en enkelt Sten, i andre af flere og undertiden af en uhyre stor Mængde. Størrelsen af de enkelte Sten er meget varierende; de største Jærnblokke vejer ca. 50 Tons. I det Ydre viser Meteorerne altid tydelige Spor af at have været opvarmede ved Gennemgangen gennem Luften; de er overtrukne med en Smeltningsskorpe og forsynede med store, afrundede Fordybninger, frembragte ved Gnidning mod den sam- menpressede Luft. Meteorerne bestaar i det væsentligste af de sam- me Mineraler, som man ogsaa kender her paa Jorden; overvejende er paa den ene Side Jærn, paa den anden forskellige Silikater, og man kan inddele Meteorerne i to Grupper, Jærnmeteorer, der langt overvejende bestaar af Jærn, og Stenmeteorer, der væsentlig be- staar af Silikater, dog med en Del Jærn indblandet. En mindre væsentlig Gruppe indeholder omtrent lige meget af begge Slags. Meteorjærnet indeholder næsten altid en Del Nikkel; ved Polering og Ætsning med Salpetersyre faas de saakaldte „Widman- stättenske“ Figurer, retlinede, glinsende Striber, der krydser hin- anden i flere Retninger, og som dannes af de mere nikkelholdige Partier. Denne Struktur skyldes et simpelt Størkningsfænomen og kan frembringes kunstig. I Meteorjærnet findes forskellige Stoffer indblandede, som Fe2NiP (Schreibersit), Fe3C (Cohenit) og FeS (Tro i lit); endvidere kan der findes Grafit og meget sjældent Diamant og Karborundum. Nogle af de største Jærnmeteorer er fundne ved Kap York i Nordgrønland. Stenmeteorerne er oftest i Besiddelse af lysegraa Farve med sort Skorpe; de bestaar væsentlig af Olivin, A nor tit og Pyroxe- ner, baade rombiske og monokline (Kvarts og Tridymit er meget sjældne). Strukturen er meget ejendommelig, idet Bestand- delene oftest er samlede i smaa Kugler (Kondrer), et Fænomen, der ikke kendes tilsvarende fra nogen jordisk Bjærgart; muligvis er disse Meteorer at opfatte som en Slags Tuf. Herhen hører den eneste danske Meteorsten, der faldt ved Mern ved Præstø i Aaret 1878 og vejede henved 372 kg.