Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
Tillæg: Meteorstenenes Mineraler.
Man kender i det Hele henved 700 Forekomster af Meteor-
sten, hvis Fald direkte er iagttaget for en Mængdes Vedkommende;
i de fleste Tilfælde bestaar en Forekomst kun af en enkelt Sten, i
andre af flere og undertiden af en uhyre stor Mængde. Størrelsen
af de enkelte Sten er meget varierende; de største Jærnblokke vejer
ca. 50 Tons. I det Ydre viser Meteorerne altid tydelige Spor af
at have været opvarmede ved Gennemgangen gennem Luften; de
er overtrukne med en Smeltningsskorpe og forsynede med store,
afrundede Fordybninger, frembragte ved Gnidning mod den sam-
menpressede Luft. Meteorerne bestaar i det væsentligste af de sam-
me Mineraler, som man ogsaa kender her paa Jorden; overvejende
er paa den ene Side Jærn, paa den anden forskellige Silikater, og
man kan inddele Meteorerne i to Grupper, Jærnmeteorer, der langt
overvejende bestaar af Jærn, og Stenmeteorer, der væsentlig be-
staar af Silikater, dog med en Del Jærn indblandet. En mindre
væsentlig Gruppe indeholder omtrent lige meget af begge Slags.
Meteorjærnet indeholder næsten altid en Del Nikkel; ved
Polering og Ætsning med Salpetersyre faas de saakaldte „Widman-
stättenske“ Figurer, retlinede, glinsende Striber, der krydser hin-
anden i flere Retninger, og som dannes af de mere nikkelholdige
Partier. Denne Struktur skyldes et simpelt Størkningsfænomen og
kan frembringes kunstig. I Meteorjærnet findes forskellige Stoffer
indblandede, som Fe2NiP (Schreibersit), Fe3C (Cohenit)
og FeS (Tro i lit); endvidere kan der findes Grafit og meget
sjældent Diamant og Karborundum. Nogle af de største
Jærnmeteorer er fundne ved Kap York i Nordgrønland.
Stenmeteorerne er oftest i Besiddelse af lysegraa Farve med sort
Skorpe; de bestaar væsentlig af Olivin, A nor tit og Pyroxe-
ner, baade rombiske og monokline (Kvarts og Tridymit er
meget sjældne). Strukturen er meget ejendommelig, idet Bestand-
delene oftest er samlede i smaa Kugler (Kondrer), et Fænomen,
der ikke kendes tilsvarende fra nogen jordisk Bjærgart; muligvis
er disse Meteorer at opfatte som en Slags Tuf. Herhen hører den
eneste danske Meteorsten, der faldt ved Mern ved Præstø i Aaret
1878 og vejede henved 372 kg.