Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Symmetri som Aksekorset og som kaldes den holoedriske,
mens de andre har mindre Symmetri og følgelig i Almindelighed
et færre Antal Flader i hver Enkeltform, hvorfor de kaldes he-
miedriske (ev. tetartoedriske eller ogdoedriske). I Almindelig-
hed er disse langt sjældnere end de holoedriske, og naar en Krystal
henføres til et eller andet System uden nærmere Angivelse, menes
dermed altid den holoedriske Klasse. (I enkelte Tilfælde dog ogsaa,
at man ikke har kunnet bestemme Klassen nærmere).
En særlig Interesse har de Klasser, der ikke er i Besiddelse
af andre Symmetrielementer end Symmetriakser; som man let kan
tænke sig, kan de Krystaller, der tilhører disse, være saaledes ud-
viklede, at to Krystaller kan være hinandens Spejlbillede uden at
være identiske; de er hvad man kalder enantiomorfe, og man
taler om Højre- og Venstrekrystaller, der er i Besiddelse af sær-
lige optiske Egenskaber (Drejning af Polarisationsplanet). I disse
Klasser krystalliserer alle Forbindelser med et asymmetriskt Kul-
stofatom, men foruden disse ogsaa talrige andre (Eks. Kvarts),
hvis Asymmetri altsaa maa ligge i Anordningen af Atomerne i
selve Krystallen.
Et andet Forhold, der ogsaa har Interesse i fysisk Henseende,
er Tilstedeværelsen af saadanne Akser, der er forskellige i begge
Ender („polære"); de Krystalklasser, der besidder saadanne, siges
at være he mim or fe og viser sig bl. a. at blive elektriske ved
Opvarmning, saaledes at de bliver positive i den ene Ende, nega-
tive i den anden.
Beskrivelse af de enkelte Krystalsystemer.
Det rombiske System.
En rombisk (holoedrisk) Krystal besidder tre paa hinanden
vinkelrette Symmetriplaner og tre paa hinanden vinkelrette Totals-
symmetriakser, der nødvendigvis maa ligge i Planernes Skærings-
linier. Disse tre Akser vælges naturmæssig til Krystalakser, og
Aksekorset kommer altsaa til at bestaa af tre paa hinanden vinkel-
rette Akser af ulige Længde (da de nemlig ikke ved de forhaanden-
værende Symmetriforhold kan ombyttes med hinanden). Enhver
rombisk Krystal kan opstilles paa 6 Maader; i Praksis gøres altid
den mest fremtrædende Retning lodret.