Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
15 Symmetri som Aksekorset og som kaldes den holoedriske, mens de andre har mindre Symmetri og følgelig i Almindelighed et færre Antal Flader i hver Enkeltform, hvorfor de kaldes he- miedriske (ev. tetartoedriske eller ogdoedriske). I Almindelig- hed er disse langt sjældnere end de holoedriske, og naar en Krystal henføres til et eller andet System uden nærmere Angivelse, menes dermed altid den holoedriske Klasse. (I enkelte Tilfælde dog ogsaa, at man ikke har kunnet bestemme Klassen nærmere). En særlig Interesse har de Klasser, der ikke er i Besiddelse af andre Symmetrielementer end Symmetriakser; som man let kan tænke sig, kan de Krystaller, der tilhører disse, være saaledes ud- viklede, at to Krystaller kan være hinandens Spejlbillede uden at være identiske; de er hvad man kalder enantiomorfe, og man taler om Højre- og Venstrekrystaller, der er i Besiddelse af sær- lige optiske Egenskaber (Drejning af Polarisationsplanet). I disse Klasser krystalliserer alle Forbindelser med et asymmetriskt Kul- stofatom, men foruden disse ogsaa talrige andre (Eks. Kvarts), hvis Asymmetri altsaa maa ligge i Anordningen af Atomerne i selve Krystallen. Et andet Forhold, der ogsaa har Interesse i fysisk Henseende, er Tilstedeværelsen af saadanne Akser, der er forskellige i begge Ender („polære"); de Krystalklasser, der besidder saadanne, siges at være he mim or fe og viser sig bl. a. at blive elektriske ved Opvarmning, saaledes at de bliver positive i den ene Ende, nega- tive i den anden. Beskrivelse af de enkelte Krystalsystemer. Det rombiske System. En rombisk (holoedrisk) Krystal besidder tre paa hinanden vinkelrette Symmetriplaner og tre paa hinanden vinkelrette Totals- symmetriakser, der nødvendigvis maa ligge i Planernes Skærings- linier. Disse tre Akser vælges naturmæssig til Krystalakser, og Aksekorset kommer altsaa til at bestaa af tre paa hinanden vinkel- rette Akser af ulige Længde (da de nemlig ikke ved de forhaanden- værende Symmetriforhold kan ombyttes med hinanden). Enhver rombisk Krystal kan opstilles paa 6 Maader; i Praksis gøres altid den mest fremtrædende Retning lodret.