Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

22 blevet til et Romboeder, et Legeme begrænset af 6 Romber, og den diheksagonale Pyramide til et Skalenoeder (Fig. 13). Rom- boedrene kan efter Formen inddeles i stumpe (Fig. 12, e i Fig. 15), der har tre stumpe Vinkler stødende sammen i et Hjørne, og spidse (r i Fig. 14). Efter den for Krystallen valgte Opstilling kan man skelne mellem positive Romboedre (Fig. 12 og f i Fig. 14), der har en Flade opad og fortil, og negative (r i Fig. 14, e i Fig. 15). Romboedriske Krystaller er ret almindelige; det bekendteste Eksempel er Kalkspat, der frembyder et overordentlig stort Antal Kombinationer af meget varierende Udseende. Ved Borttagelse af enkelte af denne Klasses Symmetrielementer fremkommer forskel- lige andre Klasser, af hvilke de vigtigste er: Den trapezoedriske Klasse (Eks. Kvarts). Her findes kun Hovedaksen og de tre vandrette Akser men ingen Symmetri- Fig. 16. Kvartskrystal („Højrekvarts“). Fig. 17. Turmalinkrystal med Prisme i 1ste Stilling, m, Prisme i 2den St., a, og 3-kantede Enkeltpyramider, r, r‘, o og e. planer; følgelig er Krystallerne enantiomorfe. Den hos Kvartsen overordentlig konstante Krystalform bestaar af Prismet i 1ste Stil- ling (zn) samt et positivt og negativt Romboeder (r og z), der næ- sten altid er af samme Størrelse og ser ud som en heksagonal Pyra- mide i 1ste Stilling. Hertil kommer undertiden som smaa Flader Pyramiden i 2den Stilling (s), der er trekantet, og Trapezoedret (x), der fremkommer ved at man udelader hveranden af Skale- noedrets Flader. Den romboedrisk-hemimorfe Klasse (Eks. Turma- lin) har foruden Hovedaksen kun de tre Symmetriplaner. Krystal- lerne er karakteriserede ved at være forskellige i begge Ender og